Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
47
For anlæg af vand-, gas- og kloakledninger udvidedes gaten,
saaledes at den blev 11 alen bred, og der blev brolægning efter
1870. Senere kom planer op om at erstatte de gamle gaarde med
nye forretningsgaarde. I 1899 blev der vedtaget en regulering
af strøget. De tre omtalte nye gater, JRosenkrandsgaten, Lodin Lepps
gate og Finnegaardsgaten blev oparbeidet i 1903—04.
Nikolaikirkealmenningen blev oparbeidet i 1866 i den nedre
del. Den halve bredde af ålmenningen er løftet indtil 4.5 m. til
Rosenkrandsgatens niveau i 1910—11.
Kundt Tyskebryggen var der i det 18de aarhundrede
træplantninger. Paa nordsiden mod Dræggen var der haver og trær,
og langs Øvregaten var der kaalhaver og træer. Paa
Vetrlids-almenningen 5 rader lindetræer.
Bryggen har brændt gjentagne gange, sidste gang i 1702.
Efter disse brande blev meget forandret, men baade gaardenes
navne og indretning blev tidligere i det hele bevaret, saaledes
som de omtales i ældre breve og diplomer, saa at disse gaarde
vistnok i det hele giver et billede af gaardene i sjøbyerne i det
13de og 14de aarhundrede.
Gjennem den smale indgang fører en noksaa mørk gjennemgang
tvers igjennem disse gamle gaarde; denne gang er til begge sider
omgivet af indtil tre lofter høie boder; kun lidt af himlen sees, og
der er ikke fuldt dagslys derinde. Langs det andet stokværk er
der svalgange, og over gaardsrummet er mangesteds bygget broer
for at lette færdselen mellem stuerne. Indunder svalgangene er
der aabning til boderne, og derinde laa tørfisk i stabler,
sildetønder eller stamper med tran. Paa dørstolperne saaes ofte
regnskaber skrevet med kridt.
I de øverste dele laa mindre boder og udhuse med
engstykker. I senere tid blev den øverste del af disse engstykker
opryddede og beplantede som haver op mod Øvregaten.
I bygningerne mod bryggen er de fleste kontorer eller stuerne.
Paa Tyskebryggen var der i slutningen af det 15de
aarhundrede 3 brede brandalmenninger, og omkring 1527 blev den
første del af Drægsalmenning udlagt.
Nikolaikirkealmenningen var før et smug, Smedesmuget, medens
den i gammel tid var en bred ålmenning, hvor byens gamle
raadhus og torv laa.
Ved indkjøb i 1855, 1865 og 1867 blev Smedesmuget udvidet
paa nordre side og fik sit gamle navn af Nikolaikirkealmenning.
Endnu til 1865 laa der handelsstuer med pakboder helt fra
Vetrlidsalmenningen til Drægsalmenniugen, og kun det nævnte smug,
Smedesmuget, førte paa denne strækning op til Øvregaten. I 1865
blev en gaard Kappen ved Smedesmuget indkjøbt, saa smuget
kunde udvides til Nikolaikirkealmenning. Saa blev i 1871 den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
