Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
49
Slotsgaten bebyggedes lidt efter lidt fra 1670 paa sjøgrunde,
som af militære hensyn længe havde ligget urørte.
Strækningen fra fæstningen til Slotsgaten langs sjøen heder
Bradbænken, og den eies af kommunen. Gerdt Evertsen flk
privilegium til at opreise en kran og en kjølhalingsplads her, et anlæg,
som fra 1602 blev benyttet til skibsbyggeri og kjølhaling helt
ned i vor tid. Efter privilegiet skulde han selv i de første
tyve aar have halvparten af fortjenesten, medens den anden
halvpart skulde tilfalde De Sjøfarendes Fattighus, hvilken stiftelse
senere skulde have hele indtægten.
Da trafiken med dampskibe tog til, trængte byen kaier, og
der kom et mageskifte istand mellem Bradbænkens eier og byen.
Byen flk Bradbænken mod Jægteviken, som byen havde kjøbt
for 100 000 kr. Senere trængtes ogsaa Jægteviken, og byen kjøbte
den igjen for 800 000 kr.
Nær Slotsgaten og nær Bergenhus fæstnings mur ligger
Bergenske dampskibselskaps bygning ved Fæstningskaien.
Bygningen har 1 370 km.2 grundflade med 81 m. façade; den
ligger paa en meget fremtrædende plads ved Fæstningskaien, ret
ovenfor Bradbænken. Hovedindgangen er udført i huggen sten,
hentet fra brud paa Askøen.
Bygningen, der toges i brug i 1913, indeholder kontorer,
godslager og vaskeri.
Før det 16de aarhundrede laa der, hvor Slotsgaten nu er,
gaarde som Tyskebryggens. Den nordligste hed Brynjulfsgaarden;
andre gaarde her hed Gaalgen, Skjeggen, Bremergaarden og Dræggen.
hvor nu ålmenningen ligger.
Fra Slotsgaten fører langs sydvestsiden af Bergenhus
fæstning nu en ny kai, Fæstningskaien. Her ligger et godspakhus for
jernbanen.
Fæstningskaien fortsætter i det store anlæg af kai eller
molo ved Skoltegrunden.
Øvregaten, der gaar bag Tyskebryggens gaarde fra
Vetrlids-almenning til Drægsalmenning, følger en smal flade mellem to
skraaninger ligesom Strandgaten. Men Øvregaten ligger mellem
7 og 12 m. o. h., medens Strandgaten ligger mellem 5 og 7 m. o. h.
Mod nord, hvor Øvregaten nærmer sig Mariakirken, bliver fladen
bredere og den nedre skraaning, den mod sjøen, ganske jevn.
Øvregaten var længe trang og daarlig brolagt, men i 1870
—72 flk den en bredde af 20 alen, og der er nu en del
murbygninger.
I Øvregaten ligger den kommunen tilhørende skole Kristi
krybbe, videre Værnehjemmet, hvor tjenestepiger oplæres. For enden
af Øvregaten ved Drægsalmenningen ligger Mariakirken, ogsaa
kaldet Tyskekirken.
4 — Bergene by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
