Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
BERGENS BY’.
Haakonshallen og Rosenkrancis taarn skal senere nærmere
omtales.
Den nævnte fæstningens hovedport har bjelkeloft og tag.
Paa muren ved indgangen til pladsen foran kommandantboligen
og Haakonshallen staar 1728.
Andre bygninger paa Bergenhus fæstning er:
Kommandant-boligen er en toetages graastensbygning, 33.7 m. lang og 12.6 m.
bred og indeholder: i 1ste etage 8 værelser, i øverste etage 7
værelser. Bygningen benyttes af kommandanten.
Kapteinvagtmesterboligen med et hosstaaende lidet taarn er en
grundmuret toetages bygning, 26.7 m. lang og 10 m. bred.
Den gamle hovedvagtbygning, en toetages graastensbygning,
30.6 m. lang og 8.2 m. bred.
Hovedvagten en murstensbygning i en etage, 13 m. lang
og 10 m. bred. Videre er smedje, arsenalbygningen, magasin,
sprøitehus, krudthus, lavethus, laboratoriet,
ingeniørkontorbygningen, baadnøst, brygge i Buntelbo med badehus. Kaserne- og
skolebygning er opført 1910—11 ved Sverresborg,
gymnastiklokale er opført 1910—11 ved Sverresborg. Alt dette er statens
eiendomme.
Tidligere, i 1860-aarene, spillede brigademusiken paa
fæstningens paradeplads, og garnisonssoldaterne med officerer og
under-befal gjorde honnør for fæstningens kommandant, som mødte frem
i stor gaiauniform. Det var da især om søndagene mødt frem
et talrigt publikum. Det militære skuespil var underholdende og
musiken vakker. Brigademusiken har fremdeles øvelser i en af
bygningerne paa østre side af kommandantpladsen.
Den nuværende kapteinvagtmesterbolig, ligesom og
kommandantboligen paa Bergenhus, blev begge opført i den tidligere del af
17 00-aarene.
Holmen eller den strækning, som nu kaldes Bergenhus
fæstning, var i middelalderen skilt fra den øvrige del af byen ved
en myret forsænkning, som hed Veisan, hvorover der førte en bro,
som hed Sandbru.
Paa det gamle billede fra Bergen fra 1580 sees heromkring
en dam, kaldt Ridderdammen. Fra det 17de aarhundrede beretter
Edvardsen: «Iligemaade var der og paa den østre side en stor
opgravet dam eller dike, hvori udi mit minne var aal og i den
mindre karudser. Om vinteren, naar den frøs til, løb alle mand
derpaa med skjeser, og ellers kalledes krabbedam, er nu siden
efterhaanden opfyldt med jord og med veiter gjennemgravet aar
1649, saa der voksede siden græs.»
Paa Holmen var der i middelalderen flere kirker og store
bygninger, som senere skal omtales. Her skal de kun nævnes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
