Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG »ENS GATER. -
67
djævelens eller helvedes værtshus, brugtes ofte ogsaa i
Nordtyskland om grændseværtshus. Ordets oprindelige betydning er
uvis; nobis forekommer sjelden i betydning: nisse, dverg.
Nobis-krog laa ytterst ved bygrændsen og har formodentlig ikke havt
noget godt ry. ,
Kalfarveien var som nu den vigtigste vei til byen fra
landdistrikterne og det østenfjeldske; i slutningen af det 17de
aarhundrede var den i nogenlunde farbar stand, og omkring 1780
—90 var den oparbeidet.
Kalfaret er gammelt navn for Caivaria (hovedskalle), som var
navnet paa Golgata. Navnet stammer fra den katholske tid.
Oprindelsen til navnet er paavist af B. E. Bendixen.
Smertes-veien, via dolorosa, betegnede i Jerusalem den strækning, som
Jesus antoges at have gaaet fra Pilatus’s domhus til Golgata eller
Caivaria. Veien mente man at kjende. De begivenheder, som
berettes at have forefaldt paa vandringen, blev afmærket med
stationer, og Caivaria var en af disse.
I den senere middelalder indførte hjemvendende pilgrimme
den skik, at der i Europa, eller i de tyske stæder, blev anlagt
et Calvariaberg, og veien dertil blev delt i de enkelte stationer.
Den ældste kjendte efterligning af den jerusalemske
smer-tesvei i Europa er fra 1420, indrettet af dominikanerne. Senere
var franciskanerne ivrige for oprettelse af lignende; i anden
halvdel af det 15de aarhundrede blev de almindelige; da kom der
deslige smertesveie i Hamburg og Lübeck.
Navnet Kalfaret viser, at der har været en korsets vei i
Bergen i den katholske tid.
I Bergen nævnes i 1497 et kapel Jerusalem, som har ligget
paa Nonnesetrs eller Lungegaardens mark, maaske paa den
senere Markekirkegaard eller St. Jakobs kirkegaard.
Franciskanerne, hvis kloster stod der, hvor nu Kathedralskolen staar,
eller nær Jerusalem, har vistnok oprettet stationerne og ledet
andagten ved processionerne.
De pilgrimme, som i Jerusalem søgte at finde Jesu
kors-fæstekessted og korsets vei, som han vandrede, angav afstanden
til 1200 skridt.
Processionerne paa Smertesveien antages at være begyndt
ved eller efter 1494, indført fra Lübeck gjennem franciskanere.
Sydøst for Lungegaardens hospital ligger ud mod Store
Lungegaardsvand Seiersbjerget. Da nogle større eiendomme her blev
udlagt til bebyggelse, blev dele af Seiersbjerget oparbeidet.
Ligesaa blev paa den anden side af Kalfaret bygget vei i
Kalfarlien.
Fjæreveien, langs Lungegaardsvandet til Møllendal
kirkegaard, var oprindelig anlagt for spadserende og gik videre over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
