Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
BERGENS BY’.
være selvskreven til opholdssted for biskopen, naar der blev
by der.
De to Kristkirker var egentlig indviet til den hellige
Trefoldighed. I et brev af 27de februar 1271 kaldes den lille
Kristkirke «den mindre Trinitatiskirke», hvilket igjen viser, at
den store kaldtes i officiel stil «den større Trinitatiskirke».
Benævnelsen «Kristkirker» betegner, at de var bestemt, til at
tjene som biskoppelige kirker. St. Sunnivas levninger flyttedes
derhen kort tid efter at den store stenkirke var bygget færdig.
Olavs hensigt med anlægget af denne kirke synes at have været
den at indrette en ordentlig kathedralkirke for Gulathingets
biskop. Olav har vistnok forudseet, at kirken ikke vilde blive
færdig i hans tid; da den nys anlagte by og biskopen, der
flyttede derhen, ikke kunde være uden kirke, har han ladet opføre
den omtalte trækirke, der paa en gang baade kunde tjene til
sognekirke for staden og til et slags midlertidig kathedralkirke
for biskopen.
Begge Kristkirker stod til 1530—31, da de blev nedbrudt
af Eske Bilde. Kirkerne byggedes paa Holmen, det nuværende
Bergenhus, og den paa Vaagens østside liggende del af Bergen
er den ældste del af byen.
Om moder og det daglige liv ved Olav Kyrres hof og hos
de fornemme mænd fortæller Snorre: «I kong Olavs dage blev
skytninger og gravøl almindelige i kjøbstæderne, og da tog folk
op nye, paafaldende moder; de havde flotte hoser lirkede til
benet; nogle spændte guldringe om læggene, og folk brugte
fodside kjortler med baand paa siden, og ærmerne var 5 alen lange
og saa trange, at man maatte drage dem paa med en snor og
lirke dem helt op til akselen ; skoene var høie og helt udsyede
med silke, nogle var guldlagte. Der var dengang mange andre
paafaldende moder.»
Skytninger svarer nogenlunde til klubber, hvor man kom
sammen og flk mad og drikke. Det kommer af verbet skjota
i betydningen at betale, her vel at gjøre sammenskud til mad
og drikke.
De ovenfor omtalte moder er franske, hvilket viser den
benævnelse, som sagaen bruger for baand, nemlig laz, som er laant
fra gammel fransk.
Disse moder omtales ogsaa i Frankrige, og der klages over,
at mænd klædte sig næsten som kvindfolk; de brugte lange
og altfor trange kjortler med slæb, som feiede jorden, og lange
og vide ærmer og snabelsko. De lange ærmer blev fæstet
med snorer til kjortelen, eller hos kvinderne til serken. Paa
overarmen var de trange, men ved haandleddet blev de vide
og hang helt ned til fødderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
