Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
91
Øistein som omtalt. Naar St. Albani benediktinerkloster paa
Selja oprettedes, angives ikke nogetsteds i kilderne. Ordrik siger
udtrykkelig, at før Sigurds tid kjendtes ikke munkeklostre i
Norge. Maaske har der allerede i Olav Kyrres tid boet
fremmede munke ved St. Albani kirke paa Selja, og maaske og efter
biskop Bernhards flytning til Bergen paa Nordnes, men uden at
danne særskilte klostre, før disse oprettedes af Øistein og
Sigurd. Den egentlige oprettelse af Selja kloster falder maaske
paa kong Sigurds tid. Brødre af Munkeliv forfremmes oftere til
abbeder i Selja, men abbederne i Selja igjen forflyttedes oftere i
samme egenskab til Munkeliv; det sidste har vistnok været
betragtet som det fornemste af de to stiftelser. Klostret i Selja,
som var lielt indrettet benediktinerkloster, er vistnok yngre end
Munkeliv, og er maaske fra kong Sigurds senere regjeringsaar.
Mod slutningen af sin regjeringstid i 1128 blev Sigurd kjed
af sin dronning Malmfrid og forelskede sig i en anseet mands
datter ved navn Cecilia. Han besluttede at forskyde
dronningen og holde bryllup med Cecilia i Bergen. Han gjorde store
forberedelser til bryllupsgildet. Da biskop Magne i Bergen hørte
dette, besluttede han at advare kongen. Sammen med en præst,
Sigurd, som siden blev biskop i Bergen, gik Magne til
kongehallen og bad om kongen vilde komme ud. Kongen kom
med sverd i haanden, men tog godt imod ham og indbød ham
til drikkebordet. Biskopen svarede, at hans erende var et andet;
han spurgte, om det var sandt, at han agtede at forlade
dronningen og at tage en anden kone. Kongen sagde, at det var
sandt, og hans ansigt begyndte at rødme og svulme. Magne
sagde, at han derved vilde krænke kirkens guddommelige love
og den biskoppelige værdighed. Paa Guds, St. Peter apostels og
alle hellige mænds vegne forbød han kongen dette utilbørlige
skridt. Biskopen stod ganske rank, medens han talte, med
hovedet forover, som om han vilde bøie halsen frem, hvis
kongen vilde hugge til. Præsten Sigurd syntes, at kongen var saa
forfærdelig, da han hævede sverdet med et bistert blik paa
biskopen, at han var fra sig selv af rædsel. Men kongen gik
ind i hallen uden at sige et ord. Biskopen vendte tilbage til
sin gaard saa glad, at han leende hilsede paa hvert barn,
han mødte, og knipsede med fingrene.
Kongen brød kort efter op fra Bergen og tog med sig en
mængde korn, malt og honning, der var samlet til bryllupskost;
han kom til Stavanger og gjorde forberedelser til bryllupet der.
Biskop Eeinald gjorde som Magne lignende forestillinger. Men han
sluttede med at sige, at kongen maaske vilde skjænke hans
kirke store gaver og saaledes afbøde lovbruddet mod Gud og
biskopen. Da sagde kongen: «Tag pengene! Anderledes handler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
