Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
109
førelse. Den 2den marts 1181 blev der stor forskrækkelse blandt
birkebeinerne i Bergen, da nogle langskibe, hvoraf et med
banner, styrede ind paa Vaagen. De lod straks blæse i lur, og alle
troede, at det var Magnus som kom. Mange klædte sig i hast
paa, nogle væbnede sig, andre ikke, men alle tog flugten, nogle
op tilfjelds, andre i kirker eller ud af byen. Sverre var just
gaaet ud af sit herberge og stod ude paa svalen, da han hørte
de første lurstød. «Bevare os nu Gud og den hellige kong Olav,»
sagde han, sprang ned i gaarden og ilede ind efter gaten, men
traf ikke et eneste menneske, før han kom til Nonnesetr, hvor
han mødte en bonde tilhest. Han bad bonden om at faa hesten,
men denne, der maaske ikke kjendte kongen, sagde nei. Sverre
flk den ikke, før han havde truet ham paa livet. I saadan knibe,
siger sagaen, var han da, at han maatte bruge trudsel for at laane
en hest, lian ellers ikke vilde have redet; thi han sagde siden,
at værre hest havde han aldrig i sit liv siddet paa. Han red
nu paa den til Aarstad, hvor han traf nogle birkebeiner, og hvor
efterhaanden smaa flokke paa to, tre eller fire sluttede sig til
dem. Da fik de høre, at dette ikke var kong Magnus’s hær,
som var kommet, men en hel del bønder fra Voss, Osterøen og
Nordhordland, tildels ogsaa fra Søndhordland og Hardanger, som
Jon Kutiza havde faaet sammen. De havde delt sig i to hobe;
den ene roede ind til Jonsbryggen (bryggen ved Jonsklostret
over paa Stranden), gik der i land og stillede sig i fylking paa
Jonsvoldene og nærmede sig Vaagsbotn; den anden gik i land
ude paa Holmen og op udenfor Kristkirkegaarden og blæste til
angreb, idet ogsaa nogle løb ind i Kongsgaarden, men forsigtig
uden at lægge synderligt mod for dagen. Det sted, hvor Kutizas
folk gik iland, har vel været ved det nuværende Buntelbo. Havde
det været lyst, saa at man kunde seet, hvad folk det var, vilde
birkebeinerne let have jaget dem tilbage, da det var den mindre
del af bondehæren, som var paa Holmen; hovedstyrken stod paa
Jonsvoldene; det var mørkt, og derfor troede de faren større,
end den var. Da Sverre var kommen til kundskab om, at det
kun var en bondehær, befalede han alle dem, han havde hos
sig, at følge ham tilbage til byen; de øvrige, sagde han, vilde
nok slutte sig til dem, naar de hørte de kjendte toner af hans
lur «Andvaka» ; de havde rimeligvis skjult sig i kirker eller hist
og her i byen. Det viste sig ogsaa at være tilfældet. Da han
kom til Olavskirken, den nuværende Domkirke, lod han støde i
Andvaka og reiste sit mærke ; da stimlede birkebeiner flokkevis
til ham saavel fra Olavskirken som fra Korskirken, Nikolaikirken og
Stenkirken samt ellers fra byen. Nikolaikirken laa ved
Øvre-gaten, ved den nuværende Nikolaialmenning. Stenkirken eller St.
Columbæ kirke laa lidt indenfor eller sydligere. Kongen fylkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
