Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
111
udkigsmænd, som berettede, at de havde seet kong Magnus’s
seil, ikke færre end paa fjerde ti, styre søndenfra over Hardsjø
(Korsfjorden). «De er noget vel nær os,» sagde kongen, kaldte
paa lursvenden og bød ham blæse alarm. Derpaa ilede han
ombord paa Olavssuden og befalede at tage tjfeldingerne ned og
ro ud paa Vaagen med den hele flaade. Da dette var skeet,
underrettede han sine mænd om, at Magnus kom med flere end
30 skibe, mod hvilke de ikke havde flere end 16. Han vilde
høre deres mening, om de vilde stride med den styrke de havde,
eller fly længer nord i landet. Selv troede han, det var det
daarligste, man kunde gjøre, at flygte. Aldrig havde de været
værre farne, end efter flugten ved Hattehammeren, indtil de
seirede ved Hirtebro. De havde allerede vendt Magnus ryggen
i Viken; flygtede de anden gang uden sverdslag, vilde der senere
kun staa liden skræk af dem. Mange svarede, at de vistnok
havde mest lyst til at flygte, men at de vilde finde sig i, hvad
kongen bestemte; mandskabet begyndte dog at knurre over at
de skulde kjæmpe mod saa stor overmagt. Da sagde Sverre, at
han agtede nu at stride med kong Magnus og ikke lade sig
længer jage langs landet. Hans skibe var store og vel
bemandede. Han henskjød sin sag til den almægtige Gud, den hellige
kong Olav og den hellige Sunniva. Den tale, han holdt, vakte
stort bifald. Kongen gav befaling til at ro ud mod fienden.
Han vilde ikke, at skibene skulle tenges eller bindes sammen,
men at enhver skulde lægge sit skib frem, som han var mand
til. De roede ud for Xordnes, og det varede ikke længe før Magnus’s
skibe kom frem om Kvarven og stevnede mod Vaagen, idet de
firede seilene ned. Ogsaa Magnus talte til sine folk og sagde,
at han neppe behøvede at egge dem til at søge kjækt frem mod
birkebeinerne, da der var faa blandt dem, som ikke havde
frænders drab eller andre mishandlinger at hevne. Vilkaarene var
ulige, da han stillede gjæve mænd mod birkebeinernes skare, der
kun bestod af tyve, ransmænd og røvere, dem Gud forbande.
Ingen skulde understaa sig at give en eneste af dem grid. De
har faa folk, og nu var vel, Gud være lovet, deres dages ende
kommen. De skulde lægge skibene tykt om Olavssuden; naar
den først var ryddet, vilde de øvrige tabe modet, men skuterne
og lette skibe skulde omringe dem og ikke lade et eneste fartøi
slippe bort. Orm kongsbroder mente, at birkebeinerne, trods sin
miudre styrke, vilde værge sig med den største tapperhed, og at
det derfor var bedst, først at angribe og rydde deres mindre
skibe. Dette raad blev ikke fulgt, men det blev, som kongen
havde sagt.
Heklungernes flaade bestod af 32 skibe. Kong Magnus
selvstyrede «Skeggen», paa 26 rum, Orm kongsbroder «Graagaasen»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
