Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
BERGENS BY’.
byen, alle dem fare bort, som sikkert vides at have lagt
svigagtige planer op mod kongen uden senere at have sluttet forlig
med ham. Kongen tilbyder alle dem grid og forlig, der
anholder derom, og derfor ønsker vi nu, at Gud med alle sine
hellige mænd vil være ham gunstig og forunde ham fred.»
Ikke længe efter kom Sverre til Bergen. Ved indseilingen lod
han skibene ordne sig slig, at deres antal skulde synes
bymændene saa stort som muligt. Bymændene ringede med alle
klokker til ære for ham og tog imod ham i høitidelig procession.
Magnus’s lig blev lagt i en stenkiste og jordet i Kristkirken
nedenfor koret, lige ved den søndre væg. Før liget lagdes i
kiste, lod kongen flere tage det i øiesyn, forat ingen skulde sige,
at kong Magnus endnu var ilive. Mange gik grædende fra hans
leie, og en af hans forhenværende gjæster kyssede grædende
liget. Sverre saa efter ham og sagde: «Kun sent kan man tro
slige!» Ved jordfæstelsen var Sverre selv tilstede, ligesom
biskop Paal og alle folk i byen. Der holdtes flere vakre taler,
navnlig af kong Sverres morbroder Nikolas Sultan, en veltalende
mand, og endelig af kongen selv. Han gav sin faldne fiende
det lov, at han var god mod «sine frænder og venner, en
hæderlig høvding i mange stykker og af kongelig æt; han beklagede,
at han og Magnus, skjønt frænder, ikke var enige, og bad Gud
tilgive ham den haardhed, han havde vist mod ham selv og
hans mænd. Han talte, siger sagaen, mange vakre ord, da han
hverken manglede ord eller takt til at give talen den vending,
han vilde. Han indrettede Magnus’s gravsted sømmelig, lod
teppe brede over stenen og opsætte et gitter udenom. Idet han
klogelig søgte at vise sin faldne fiende ære, talte han og
alvorsord til de levende og skildrede sit forhold til Magnus saaledes
som han ønskede det betragtet, og lod dem føie, at han nøie
kjendte den ugunstige stemning, de nærede mod ham; han gav
tilstrækkelige vink om, at alle gjorde bedst i at finde sig i den
nye tingenes orden, som det ei vilde nytte at søge at ændre.
Han lod blæse til almindelig møde for hele byfolket paa
Krist-kirkegaarden. Haavard jarlssøn talte her først og nævnte, at det var
alles skyldighed at modtage kongen hæderlig, og det var
ønskeligt, om han nu vilde blive deres værn og skjold, og at de til
gjengjæld trofast understøttede ham. Derpaa reiste sig kongen selv,
saa sig længe om ganske taus, før han talte. Han begyndte med
et citat af Davids salmer, omtalte, at Gud haardt havde revset
de overmodige, idet han henviste til engelen, der vilde gjøre
sig til Guds ligemand og blev straffet ved at gjøres til djævel;
videre henviste han til Adam, Farao og Saul. Han omtalte saa,
at her i landet havde de ophøiet sig, som ikke var af kongeæt,
idet Erling Skakke, søn af Kyrpinga-Orm, lod sig give jarlenavn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
