Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
BERGENS BY’.
skulde altsaa kong Haakon ialt have udredet til paven en sum,
der svarer til 16 millioner kroner, og desforuden have bestridt
de store omkostninger ved kroningsfesten. Det klinger næsten
utroligt, at hans eller landets ressourcer skulde kunne forslaa
dertil, og man fristes til at antage, at Matthæus i sin harme
over de pavelige udpresninger, dem han ofte skarpt dadler, har
taget munden for fuld og nævnt for store summer.
Maaske var kardinalens fordring kun et kunstgreb for at
udpresse flere penge. Kardinalen meddelte erkebiskopen,
lyd-biskoperne og korsbrødrene, at kongen, saavidt han kunde skjønne,
havde større ret paa sin side end de, der fremsatte fordringerne;
det var hans forsæt at krone kongen.
Kongen erklærede, at han som en frænde af St. Olav helst
vilde have ceremonien paa hans festdag den 29de juli, og derved
blev det. Sommeren var regnfuld, saa man kunde ikke beværte
de forsamlede gjæster under aaben himmel. Kongsgaarden,
Haakonshallen, hvis udvidelse eller gjenopførelse af sten kong
Haakon havde paabegvndt, var, som det synes, ikke fuldfærdig.
Ialfald syntes kongen, at hallerne ikke var rummelige nok til
kroningsgildet, og han bestemte sig til at holde dette i et stort
hus, som han havde ladet bygge «ut undir Knçrrnm», for at bruge
det som skibsnaust.
Udtrykkets form peger bestemt paa, at undir Knyrrum er
en stedsbetegnelse og sigter til et sted i Bergen.
Det sted, som kaldtes undir Knçrrum, sees at have ligget
i nærheden af Kongsgaarden og Kristkirken, og langt ude paa
denne kant, og da vel ved Buntelbo, hvor det sædvanlige
landingssted for krigsskibene var.
Stedet har vel faaet navnet undir Knorrum, fordi knorrerne
blev sat op der.
Det store skur eller naust ved landingsstedet var 90 alen
langt og 60 alen bredt. Kongen førte kardinalen derud og
spurgte, om han ikke syntes, det var bedst at holde det store
gjæstebud der, og kardinalen svarte, at han syntes det var det
mest passende sted af de bygninger, han havde seet. Kongen
lod skuret indrette og smykke til festen saa prægtig som muligt
med tapeter og andre prydelser. Fra Kongsgaarden til Kristkirken
indrettedes der en med udspændt rødt og grønt klæde oventil og
paa siderne dækket gang, ligesom der i Kongsgaardens gaardsrum
var udspændt telte, saa at man overalt kunde gaa fra den ene
del af bygningen til den anden, uden at forulempes af den
vedholdende regn. Kardinalen indviede efter kongens anmodning
(2den juli 1247) den nye Apostelkirke af sten, der skulde træde
istedet for den ældre af træ, som kong Inge havde gjenopført
tilligemed Kongsgaarden, efterat baglerne havde opbrændt den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
