Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
187
pragtbygninger, og her valgte han sin begravelse hos
franciskanerne.
Magnus Lagabøter skjænkede gaver til flere stiftelser i
Bergen.
Til nonneklostret i Bergen skjænkede han 70 laupers bol
af sin mødrenearv.
Korsbrødrene ved kathedralkirken i Bergen fik 120 mkr. sterl.,
samt derhos 30 mkr. sterl. mod hvert aar at højtideligholde
kongens aartid; dominikanerne i Bergen fik 12 mkr. sterl. og
franciskanerne foruden en lignende sum af 12 mkr. sterl. derhos
700 mkr. sædvanlig kurant til klostrets bygning. Klostret i
Bergen flk, foruden gave i jordegods, 40 mkr. sterling i penge;
de to nævnte hospitaler i Bergen, St. Katharina og Allehelgens,
flk 100 og 60 mkr. sterl. Cistercienserklostret i Lyse flk
12 mrk. sterling.
Magnus Lagabøter døde i Bergen 9de mai 1280, kun 41 aar
gammel; han blev begravet ved St. Olavs franciskanerkloster i
Bergen, som han selv havde bestemt.
Allerede paa Haakon Haakonssøns tid havde nogle faa tyske
handlende, de senere hanseater, begyndt at nedsætte sig i Bergen,
og deres antal voksede i Magnus Lagabøters tid. Magnus
Lagabøter udstedte det første virkelige frihedsbrev for tyskerne, som
i afsnittet om handel senere omtales.
Erik Præstehader og geistligheden. Ved Magnus
Lagabøters død i 1280 var hans søn Erik kun 12 aar gammel. Han
besteg tronen uden vanskeligheder og blev kronet i 1280 i
Kristkirken i Bergen. Samme aar holdtes et rigsmøde i Bergen. Selv
om der ingen formynderregjering var udnævnt, blev det
enkedronning Ingeborg og forskjellige baroner og andre herrer, som
styrte, saaledes især hr. Audun Hugleikssøn og Bjarne Erlingsson
af Bjarkø og Giske, samt Andres Paalssøn Plytt, Hallkell, søn af
Agmund Krøkedans, Gaut af Tolga, Jon Brynjulvssøn af Hvaal, og
kansleren Bjarne Lodinssøn. Alle synes de at være fiender af
klerkevældet, og de søgte at formindske de rettigheder, som
kirken havde vundet ved sættargerden af 1277 under Magnus
Lagabøter.
Det var disse herrers kamp med kieresiet, der forskafEede
Erik, som var en gut, navnet Præstehader.
Den saakaldte komposition eller sættargerd, som afsluttedes
i Tønsberg 1277 mellem kongen og erkebiskop Jon Raude,
indeholdt, som nævnt, bestemmelse om tienden og andre
bestemmelser, som var fordelagtige for geistligheden.
I)et kom til svære rivninger mellem geistligheden med
erkebispen Jon Raude og bisperne paa den ene side og enkedroning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
