Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
213
for konge i Norge. Han var født i 1382 og følgelig kun 7 aar
gammel. I 1396 blev han erklæret for konge ogsaa i Sverige
og Danmark og i 1397 kronet i Kalmar, og derved kom
Kalmarunionen i stand. Men Margrete var den, som egentlig styrte
helt sin død i 1412.
Margretes regjeringstid angives i Norge fra 1388 til 1412,
Erik af Pommerns fra 1389 til 1442.
Trods den i 1397 mellem de tre nordiske riger i Malmø
afsluttede forening, vedblev sjørøverierne baade i Nordsjøen og i
Østersjøen til skade for handelen.
Ligedelerne plyndrede, hvor de kunde, de fredelige
handelsskibe, og var almindelig frygtede. ®
Norge, Sverige og Danmark synes ikke at kunne magte at
rense sjøen for røverne; men ogsaa Hanseforbundet var
interesseret i at kue dette uvæsen. Usikkerheden blev i de sidste
aar af det fjortende aarhundrede meget stor, men Hamburgs,
Bremens og Lübecks orlogsskibe rensede i 1400 farvandet og
gjorde mange fanger, som bagefter straffedes paa livet.
Sjørøverne kom dog paa ny frem fra sine smuthuller, og der maatte
i 1402 udrustes nye ekspeditioner.
De fangne røvere blev henrettede, og bøddelen i Hamburg
skal paa en dag have halshugget otti. Men heller ikke dette
hjalp, og i de følgende aar kom nye bander, der gjorde seiladsen
usikker.
Ved møde i Nykjøbing i 1399 kom der istand et forlig
mellem de tre riger og Rostock og Wismar, der nu skulde have
del i hanseaternes rettigheder. Privilegierne synes foreløbig ikke
at have været saa omfattende som tidligere. Først i 1404 ved
et af kong Erik fra Vadstena den 27de juli udstedt brev fik de i
Bergen de samme rettigheder, som de før krigen havde havt her.
Jacob Jenssøns eftermand paa Bergens bispestol var hans
landsmand Jacob II (Knutssøn). I 1401 var han i Rom, hvor
han vedtog at betale afgift for sin pavelige udnævnelse. Han
slåp med at betale den forholdsvis ringe sum af 33V3 gylden.
Til sammenligning kan anføres, at erkestolen i Nidaros var
takseret til en afgift af 800 fl., Oslo stift til 500, Stavanger
til 250, Hamar og Bergen kun til 33Va. Det kan af denne
takstsum ikke gjøres nogen slutning om bispedømmernes
virkelige indtægter.
Jacob II var for Bergens stift sikkert ikke nogen heldig biskop ;
der er ingen spor af hans virksomhed der, men han var idelig
i Danmark i tjeneste hos dronning Margrete, hvem han skyldte
sin udnævnelse.
I 1407 blev han biskop i Oslo, hvor han levede til 1420.
Han blev Norges kansler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
