Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
217
seilede han fra Wismardiep og kom til Bergen Iste april. Denne
gang havde man faaet underretning i tide om hans ankomst, og
bergensmændene havde besat baade Kongsgaarden og
Biskops-gaarden med kraftige folk, og desuden var ledingen opbudt i det
omliggende land. Vitalinerne angreb heftig.
En ung tysk mand, som boede i byen, fik Bartholomeus i
tale i enerum og spurgte ham: «Har I flere skibe i sjøen, der
kan komme Eder til hjælp, ifald det kniber?» Bartholomeus
svarede nei. «Da, vedblev tyskeren, raader jeg Eder til hurtig
at fly herfra; thi man havde her nys om Eders ankomst fire dage
i forveien, og man har allevegne havt bud ude for at samle
alle vaabendygtige mænd i landet, og de kommer nu alle til skibs
mod Eder. Og høvedsmanden i Bergen er sammen med alle
ind-vaanerne og vil stride tillands mod Eder idag. Paa den maade
vil I blive indesluttet paa alle kanter. Derfor raader jeg Eder
til at gaa ombord igjen paa Eders skibe, da er I fri for dem,
der er paa land, og kan forsøge paa at jage dem, der kommer
tilsjøs for at jage Eder.» Bartholomeus Voet fulgte dette raad,
lod sine folk indskibe sig og seilede foreløbig bort samme vei
han var kommen. Han flk se en mængde skibe, efter en krønike
endog hundrede, besatte med nordmænd, formodentlig tilkaldte
ledingsskibe fra Hordaland og Hardanger. Køverhøvdingen
opmuntrede sine folk, hvorpaa striden tog sin begyndelse.
Vitalinerne havde kun 7 skibe og var sandsynligvis ikke lidet
underlegne, selv om de norske skibes antal var betydelig overdrevet.
Men deres udrustning og bevæbning var sikkerlig meget bedre,
og de norske ledingsskibe har sandsynligvis været meget mindre
end de svære tyske fartøier. Imidlertid vovede nordmændene et
angreb og var i begyndelsen heldige, saa at de erobrede et af de
tyske skibe og gjorde nitten fanger. Men da vitalinerne atter
gjorde et angreb, erobrede de to norske skibe; de dræbte alle
ombord og besatte dem med sine egne folk. Ved et nyt angreb
tog de atter to af de største norske skibe. Kampens udfald synes
dermed afgjort. Af de tilbageværende norske fartøier blev mange
borede isænk og sank med hele sin besætning, andre kom paa
grund og blev tagne af tienderne, de øvrige søgte sin redning
flugten. Nederlaget var fuldstændigt, og nordmændene havde
lidt et overmaade stort tab. Alene ombord paa de fire store
skibe skal der have været 300 mand ; mange medlemmer af
landets fornemste slægter blev dræbte.
Vitalinerne havde store, høibordede skibe, vistnok udstyrede
med for- og agterkasteller og store mers, hvor skyttere var
opstillet. De norske skibe var endnu de gamle ledingsskibe, og de
øvrige, der vistnok med adskillig overdrivelse angives til omkring
100, var vel ikke andet end store baade eller smaa jægter. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
