Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
223
og broderen hr. Peder paalagde tyskerne skatter, ja lod endog
deres skibe optage. Heri var hans hustru fru Elisabeth ogsaa
meget ivrig; «hun havde mands hjerte og natur, thi naar tyske
skibe laa tilladte og færdige, har hun fordristet sig til at drage
udi veien for dem med sit folk, og naar de er kommen i sjøen,
har hun dennem antaget og plyndret». Ligeledes blev tyskerne
rasende, fordi Olav Nilssøn paa biskopens vegne forlangte tiende
af dem.
Kong Kristofer døde i 1448.
Da kong Kristian I kom til Bergen paa reisen til Trondhjem
til kroningen og paa hjemveien 2den august 1450, opholdt han
sig nogen tid i Bergen.
Den 9de september 1450 udstedte han et privilegium for de
tyske skomagere, der var overensstemmende med Olav Nilssøns
politik, hvilken saaledes blev godkjendt af kongen.
Suterne eller skomagerne i Vaagsbotn skulde frit kjøbe og
sælge alle slags handelsvarer og sine egne varer i Bergen efter
lovene som andre bymænd. Men de skulde holde sig rede i
udbud med folkehjælp som med andre bymænd i landet.
Skomagerne var saaledes skilt fra sine landsmænd og blev
behandlet som byborgere. Men de havde opnaaet handelsret,
som kjøbmændene havde negtet dem. De var blevet kvit den
tidligere afhængighed af Kontoret, og var blevet fri for
Kontorets jurisdiktion. Endelig havde de paa en lidet hæderlig maade
frigjort sig for gjælden til kjøbmændene, men til gjengjæld maatte
de betale de norske skatter.
Privilegierne af 9de september 1450 blev holdt hemmelig
en tid for Kontoret; dets vrede rettede sig ikke alene mod
handelsrettighederne, men ogsaa mod de forpligtelser, skatter og militære
pligter, som skomagerne havde paataget sig. Ved at uddybe
kløften mellem de to partier havde rigsstyret vundet en seier
over Kontoret.
Uenighed mellem Olav og hanseaterne nødte i 1453 Kristian I
til en ny Norgesreise. Da Kristian kom, var Olav Nilssøn seilet
med sit gods til et kloster paa en ø, sandsynligvis Utstein, som
laa nær hans hjem. Kristian gav ham leide, og han kom til
Bergen med sin broder Peder. Kongen afsatte ham som
høvedsmand i Bergen og indsatte en svensk mand, Magnus Green; det
var kongen magtpaaliggende at staa paa en god fod med
hanseaterne paa grund af det mislige forhold til Sverige.
Hr. Olav og hans hustru synes nu i nogen tid at have ført
en art vikingeliv. Om hans hustru fortælles, at hun paa sine
skibe anbragte et purpurfarvet seil eller fane, hvorpaa Norges
vaaben var anbragt.
Det lykkedes hr. Olav paa en eller anden maade at sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
