Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
239
sine eiendele i sikkerhed udenfor byen. Af flere omstændigheder
sluttede Valkendorf, at tyskerne ikke var saa tillidsfulde, som de
gav det udseende af; de havde saaledes ført meget gods til de
sjøboder, som de havde mellem borgernes huse paa Stranden,
hvor de troede det mere i sikkerhed. Haandværkerne vovede
heller ikke at slaa sine vinduslemmer fra. Han traf fortsatte
forberedelser til at forsvare Slottet, lod vand og stene bære op
paa muren, ståk sin fane ud, medens han i byen lod gjøre mange
«fyrpomper» og «fyrkrandse».
Kontorets kjøbmænd begyndte at give efter og aabne
underhandlinger. De anmodede lensherren om en sammenkomst i
Mariakirken, og han lovede at komme. Han viste, hvor lidet
han frygtede dem, idet han kun tog to gutter med sig. Dog gav
han Holger Bagge, som var paa Slottet, befaling om at skyde
Bryggen i brand, hvis han flk sikker efterretning om, at der var
tilføiet ham nogen vold. I kirken havde kjøbmændene med
sig sin privilegiebog og viste ham bl. a. et privilegium, som de
havde faaet af Kristian II, da han som udvalgt konge var i
Bergen, hvorefter de indtil videre kunde beholde sine egne
haandværkere. Dertil svarede Valkendorf, at dette brev ikke var
gyldigt, da Kristian paa den tid ikke havde været regjerende
konge, da hans fader endnu levede dengang.
Det blev dog bestemt, at skomagerne og de øvrige
«embedsmænd» skulde i Bergen faa drive sit haandværk til
førstkommende mikkelsdag, og at de i den tid skulde anholde hos kongen
om tilladelse til at blive der længere. Hvis de ikke da havde
faaet tilladelse, skulde de enten rømme landet eller sværge
kongen troskab. Derved vilde de komme til at opgive sin
forbindelse med Kontoret og den dermed følgende særstilling, og de
blev undersaatter af den norske krone. Forhandlingerne med
kongen skulde paa deres vegne føres af Lübecks raad. Herom
blev der udstedt et dokument, underskrevet af to skomagere, en
skinder, en guldsmed og en bager i overvær af den ene
oldermand og fire af achteinerne paa Bryggen.
Skomagerne henvendte sig til de tyske stæder, men disses
bestræbelser for at hjælpe dem udrettede ikke noget.
Der blev den følgende vinter udfærdiget en skrivelse fra
kongen til Valkendorf om, at det af skomagerne paaberaabte
privilegium af Kristian II kun havde havt midlertidig gyldighed,
og at det ikke senere var bekræftet.
Skomagerne var i besiddelse af Hallvardskirken; fra gammel
tid af havde kirken havt sin menighed i det strøg, hvori de
boede, og efter reformationen havde skomagerne bemægtiget sig
den uden videre. Valkendorf spurgte, hvilken hjemmel de havde
for at benytte denne kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
