- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
241

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

241

men kun 1 skrædder, 5 guldsmede, 6 skinnere, 3 klippere eller
overskjærere, 3 bagere, alle 4 bartskjærere, ialt 70. Antallet af
dem, som drog bort, var 24 skomagere, 23 skræddere, 3
guldsmede, 1 klipper, 6 bagere og 2 skinnere, ialt 59. To
tredjedele af skomagerne og et forholdsvis større antal af de fleste
haandværkere i de forskjellige fag blev i Bergen og underkastede
sig landets love, medens et enkelt laug, skræddernes, næsten
helt forsvinder. Efter dette skulde lidt over halvparten blive
igjen. Ialt var der saaledes 129 haandværkere.

I et brev anslaar Kristofer Valkendorf haandværkernes antal
til «vel 250 mand». Det tør vel hænde, at det var 129 mestre,
og dertil kommer deres svende.

Ved Kristofer Valkendorfs optræden og den støtte, han fandt
hos kong Kristian III og hans efterfølger Fredrik II, var Hansaens
magt i virkeligheden brudt. Udenværkerne var taget, og Kontorets
myndighed begrændset og svækket, idet det langsomt smuldrer
hon. Valkendorfs efterfølger, Erik Rosenkran ds, der afløste ham
1560, fulgte samme vei og viste samme kraft.

Det var ikke nok at knække tyskernes magt; der maatte
komme andre istedetfor de haandværkere, som reiste. Kongen
tillod derfor 1558 Valkendorf at forhandle med gode haandværksfolk,
da der var mangel paa saadanne. Hvis de tog bolig der, svor
bor-gered og var kongen tro, kunde de fritages for kongelig og
borgerlig tyngde et eller to aar.

Der synes dog ikke at være opstaaet nogen større mangel.
Over halvparten af de tyske haandværkere tog borgerskab i
Bergen. Skomagerne, som ved sine privilegier havde udestængt
enhver konkurrance i sit fag, var blevet tilbage i stort antal,
hele 48. Snart indvandrede ogsaa nye haandværkere fra
Tyskland. I det 16de aarhundrede indvandrede og haandværkere
fra Orknøerne og Skotland. Dertil kom danske og flere og flere
indfødte fra Bergen og landdistrikterne, især fra Nordfjord.

Valkendorf saa, at det var nødvendigt at sikre det norske
borgerskab dets handel, saa at det kunde danne en modvægt
mod Kontoret. Medens han var midt i striden med
haandværkerne, lod han byens torv og raadhuset flytte fra det sted,
de laa, inde i det tyske kvarter, til en plads mere bekvemt til
for byens indbyggere. Torvet havde oprindelig ligget paa den
yngre Breidealmenning eller Nikolaikirkealmenning.

Valkendorf lagde torvet indenfor Vaagen, «straks nedenfor
Skostrædet udi Vaagen», som blev «bygt» eller opfyldt.

Erik Rosenkrands lensherre i Bergen. Kristofer
Valkendorf drog allerede i 1560 til Danmark. Bergenhus med
for-leningerne Vardøhus, Tromsø, Helgeland, Søndfjord, Sogn, Nord-

16 — Bergene hy L

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free