Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
245
rup biskop i Bergen. Han mødte adskillig modbør.
Reformationen blev i hans tid gjennemført i rent udvortes henseende.
Absalon Pederssøn beretter, at den 28de december 1570
blev helgenbilleder nedtagne fra høialteret i Domkirken af
skolemester Jonas Pederssøn Jampt efter biskopens, dr. Skjelderups
befaling; der var nogle gamle kjærringer, som tilbad dem.
I 1571 sendte raadet bud til biskopen og lod ham spørge
efter de billeder, som var taget ned af høialteret. Biskopen
svarte, at det var med hans vilje, at billederne var tagne ned;
der stod to billeder igjen, vilde de ikke selv tage dem ned, vilde
han lade det gjøre. Hvis -der var noget guld paa billederne,
saa kom det kirken til bedste. Raadet svarte, at da biskopen
havde gjort dette uden raadets vilje og samtykke, maatte han
alene være ansvarlig.
I biskop Jens Skjelderups tid hændte det palmesøndag 1562,
at en af Domkirkens præster, Mats Skytte, fra prækestolen læste
op navnene paa byens skjøger og nævnte de gaarde, hvor de
holdt til. Det blev berettet slotsfogden Kils Skanderborg, at hr
Mats havde regnet med lians mætresse, der hed Gønite Kravel.
Slotsfogden skrev et truselsbrev til præsten, hvilket denne efter
samraad med biskopen slog op paa prækestolen. Slotsfogden tog
straks brevet ned og ilede ned i biskopens gaard for at lade
præsten bøde med livet. Til al lykke mødtes fogden og præsten
ikke, før der var kommet mere ro i sindene.
Dogmatiske stridigheder var der og; saaledes fik i 1571
Thorleiv Steinhardssøn, medtjener til Domkirken, en advarsel om
sin præken om alterens sakramente; han mente, at de udvortes
elementer var kun tegn paa Kristi legeme og blod, som ikke
var tilstede. Han lovede at afstaa fra saadan præken, mening
og lærdom.
Efter Erik Rosenkrands, 1560—1568, fulgte som lensherrer:
Mats Skeel 1568—71,
Vincent Juel 1571 — 74,
Hans Pederssøn Basse eller Litle 1574—78,
Hans Lindenow 1578—1586,
Nils Bildt 1586—1589.
I 1582 udbrød der en stor ildebrand. Efter «Den norske
So» opstod branden hos en ung præst, som kom fuld hjem fra et
barselgilde og kastede lys og lysestage efter sin pige, hvilket tændte
en tønde med stry. Efter «Den norske So» skal ilden denne
gang have fortæret 2 500 huse, gaarde og boder, store og smaa,
med tran, tjære, smør, mel og andet samt krambodvarer, en
skade, som ei kunde gjenoprettes med en hel læst sildetønder,
fyldte med dalere.
Ved denne leilighed brændte hele Stranden og Skostrædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
