Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
247
ved en misforstaaelse har faaet titelen «Bergens kapitelsbog». I
denne dagbog fortæller han om alt det, som tildrog sig i Bergen
paa den tid, stort og smaat. Absalon har i disse optegnelser
givet et billede af det gamle Bergen. Tilstanden har ikke været
glædelig; thi han skriver:
«O Bergen, Bergen, naar vil du en gang lade af at bruge
hor, skørlevnet, drukkenskab, manddrab, jeg frygter dette høie
flel, som fløien paa staar, lukker dine øgen til, saa at mand
skal sige om dig: rudera, ubi Berginum fuit. Item fuit Berginum.
Magna calamitas tibi impendet, ni resipueris. (Der er blot ruiner
der hvor Bergen har ligget. Bergen har engang været til. En
stor ulykke vil ramme dig, hvis du ikke forbedrer dig.)
Hans skrift «Om Norges rige», afsluttet 1567, viser
forfatteren som patriot; han er en af de faa eller kanske den
eneste nordmand i det 16de aarhundrede, som ved skildringen
af fædrelandets fordums stortid klager over landets afmagt i hans
egen tid.
Om Norge skriver han:
«Norges rige haver standet udi sin blomster og været et
sterkt og mandeligt rige blandt andre kongeriger, . . . fra kong
Harald Haarfager hin store og indtil den sidste, som giftedes
med dronning Margrete, udi 500 aars tid . . . Ligervis som
(andre) kongeriger har deres fatales periodos, det er: visse aar og
tider, paa hvilke de skal staa og blive ved magt, og siden
forfalde eller i nogen maade forvandles, saa haver og Norge havt
sin termin, som er 500 aar. Fra den dag, Norge kom under
Danmark og mistede sin egen herre og konning, saa haver det og
mist sin manddoms styrke og magt og begynder at blive
gammel og graahaaret og saa tung, at det ei kan bære sin egen uld.
Derfor begynder nu her Norges alderdom, fordi hun blev saa
gammel, kold og ufrugtsommelig, at hun ikke selv kunde føde
kongebørn, som skulde være hendes regentere, og hendes adel,
gode kjæmper og stridsmænd faldt hende fra . . . De land, som
vore forfædre haver opsøgt med stor livsfare og med stor møie
bygget, dennem ved vi nu plat intet af . . . En part, som er
frakomne ved brudeskat, kan vi eller vil ei igjenløse. Svenske
eller andre, som her indfulde i feiders tid, vil man neppelig
fordrive, men er lade, uvillige og dovne til at hjælpe vore brødre.
. . Ja, de kirker og klostre, som vore forfædre har bygget,
bryder vi ned: der, som man tilforn haver kunnet holde 27
kirker ved magt, der kan man nu neppeligen holde 4; der vore
forfædre har udgjort til strid tyvetusind mand, kan man nu ikke
udgjøre tyvehundrede, og der, som vore forfædre har faaet 20
tønder korn eller flere paa en gaard, der faar man nu
neppelig 5. Vore forfædre drog ud i andre land til krig og kjøbmand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
