Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
249
Denne gris monne mund og tænder have,
desligeste øren som en abe,
dernæst øine som en hare,
store, sorte, skinnende og klare;
en næse dertil, det siger jeg dig,
havde han, som du eller jeg.
Men for i hoved monne han have
et horn. som ogsaa bøied tilbage.
Det horn, jeg vil dig sige for sandt,
var ligesom næsen af en elefant.
1’aa kroppen monne han være bar,
hvid og slet foruden haar.
Bogen er skrevet i et besynderligt sprog og er et veraab
over verdens daarlighed i almindelighed og Bergens i særdeleshed;
der vil komme en straffedom fra Herren. Den giver med alle
sine overdrivelser et indtryk af den moralske fordærvelse i Bergen
i tiden efter reformationen.
I den sidste del af det 16de aarhundrede blev kongesagaerne
oversatte af nogle nordmænd i Bergen. Den ældste af disse
bearbeidelser er udført af Mats Størssøn, der var lagmand først paa
Agdesiden, siden fra 1540 i Bergen, hvor han døde i 1569.
Han har tillige efterladt sig en kort beretning om hanseaterne
i Bergen. Hans sagaoversættelse blev i 1594 udgivet i
Kjøbenhavn af skaaningen Jens Mortenssøn, efter hvem den urigtigen
har faaet navn. Et udtog af denne blev omsat paa latinske vers
af magister Halvard Gunnarssøn og trykt i Rostock 1606. «Jens
Mortenssøns oversættelse» blev benyttet som en hovedkilde for
Norges historie.
Yngre er en oversættelse, som i midten af det 16de
aarhundrede (1550 eller 1551) blev besørget af den norskfødte
lagmand Laurentius Hanssøn (død i Bergen ved 1596) til brug for
kronprins Fredrik (II). Hans bearbeidelse er forbleven utrykt.
I 1625 fik Bergen en fast boghandler i Jens Lauritssøn
Wolf, der senere udgav «Norrigia ülustratan, efterat han var
flyttet til Danmark.
Bergen i Kristian IY’S tid. Kristian IV kom 21de juni
1599 til Bergen paa tilbage veien fra sin reise til Finmarken og
den murmanske kyst. Han seilede med flaaden 2den juli til
Kjøkkelvik, hvor han laa for modvind i otte dage. Der er
beretninger om kongens opførsel under opholdet. En dag var
kongen om formiddagen paa Aarstad, hvor han og hans broder
Ulrik spiste «tykmelk med hornske» hos en bonde; senere var
han gjæst hos den trondhjemske lensherre Jakob Trolle, som
beværtede ham i apothekeren Nikolaus de Freunds hus. «Der sad
kongen med sin broder hertug Ulrik hele natten indtil morgenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
