Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTII).
259
sig neutral eller endog efter bedste evne søge at begunstige
englænderne, hvis dette kunde ske uden at vække mistanke. Byttet
skulde deles lige mellem begge konger; dog skulde den danske
konges anpart blive liggende tilbage paa Bergens havn i seks
ager under bevogtning af nogle engelske fregatter; endelig skulde
100 000 pund sterling udtages forlods af byttet for at deles
mellem de norske og engelske officerer. Dette forslag blev ikke
antaget af engelskmændene; de gik igjen tilsjøs den 9de august
og forenede sig med jarlen af Sandwichs eskadre. Derefter gik
den hele flaade over til England, men ståk nogen tid efter paany
i sjøen for at kapre de hollandske skibe under deres hjemreise.
Imidlertid havde Ahlefeldt ogsaa udkastet planer til at gjøre
forretninger paa hollændernes bekostning. Medens han
underhandlede med englænderne, holdt han gode miner med
hollænderne og lovede dem hjælp, ifald fienden gjentog sit angreb. Han
fik dem endog til at bringe iland 30 kanoner og forstrække ham
med penge. Da englænderne var borte, foreslog han kongen at
bemægtige sig det hele bytte for egen regning; det skulde ikke
være vanskelig, mente han, naar han fik nogen forsterkning og
6—8 orlogsskibe til at afspærre havnen med. Kongen vilde dog
ikke gaa fuldt saa langt i troløshed. Da han havde faaet
Ahlefeldts indberetning om slaget, sendte kongen ham det bud,
at han skulde yde hollænderne al mulig bistand, hvis
englænderne gjenoptog angrebet, og han skulde kun handle efter sin
ordre af 24de juli i det tilfælde, at englænderne kom tilbage til
Bergen efter at have beseiret den hollandske eskadre i sjøen.
Da dette brev kom til Ahlefeldt, havde hollænderne forladt
Bergen den 23de august, ledsaget af en konvoi paa 93
orlogsskibe under admiral Rnyters egen kommando. Underveis
overfaldtes de af en frygtelig storm, der adsplittede flaaden. To
ostindiefarere og et halvt snes andre skibe faldt i engelske
krydseres vold, medens resten naaede Texel i god behold.
Kong Fredrik III ærgrede sig over, at den udtænkte
kjel-tringstreg mislykkedes; efter Talbots beretning saa han en hel
maaned ud «som døden selv». De hollandske millioner, som
han havde tænkt at fylde sit skatkammer med, var sluppet ham
af hænderne, og han havde ikke haab om en anden gang at
kunne faa hevne sig saa grundig, som ved denne leilighed.
Der er flere tegninger af slaget, saaledes i Schoutens værk.
I British museum er en skitse af et øienvidne. Der findes
et kobberstik, udført paa grundlag af den bekjendte ældste
fremstilling af Bergen fra omkring 1580. Det kaldes: Verhael van
het Seheep-gevecht, voor Bergen in Norwegen. Op den 10.
August 1665. I den Beybomske samling i Rotterdam findes et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
