- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
261

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTII).

261

stillinger om, hvad der skulde gjøres til byens tarv, og ingen
anden maatte komme med skriftlige forelæg i denne retning. De
eligerede mænd havde ret til at besætte de pladse, som ved
dødsfald maatte blive ledige i deres midte. Deres formand var
stads-hanptmanden. I 1702 fik de 16 mænd myndighed til at disponere
over den del af bøderne, som tilfaldt bykassen. De 16 mænd havde
ingen løn, men var fritagne for andre kommunale hverv. Eyens
udgiftsbudget blev fastsat af magistraten og fik kongelig
konfirmation. Det udgjorde circa 1400 rdlr. om aaret omkring 1687.
Summen udlignedes paa borgerne og blev indkrævet ved kæmneren.

18de juni 1660 var hele strækningen mellem Muren og
Nykiiken, og tillige Munkeliv og Klostret brændt. Nykirken blev
denne gang reddet. I 1661 fik de skadelidte 36 000 rdlr. af
salttolden.

Natten mellem den 29de og 30te juli 1675 kom ild løs hos
en bager i Øvregaten; 97, eller efter en anden beretning 104,
vaaningshuse brændte; næsten alle huse var smaa, beboede af
soldater, fløtmænd, dragere og andre «gemene folk». Det var
sterk søndenvind, og det saa truende ud. Det lykkedes at hindre
ildens udbredelse til Dræggen. Ilden kom op i et hus lige
bagenfor Bredsgaarden. Bryggen reddedes, fordi der bag dennes gaarde
laa haver.

I de følgende aar var der nogle mindre ildebrande. I 1686,
mellem kl. 8 og 9 om aftenen den 27de september udbrød en
stor ildebrand i nogle huse indenfor Nykirken og ødelagde den
hele strækning mellem denne kirke og Muren, det samme strøg,
som var lagt i aske i 1660.

Det var ved denne ildebrand, at Ludvig Holberg, dengang
et barn paa to aar, blev husvild, da hans mors hus ved
Ny-almenningen brændte.

Den bekjendte kjøbmand Jørgen Tormøhlen boede i et muret
hus paa det nordlige hjørne af Strandgaten og Muren, der hvor
Det dramatiske selskab spillede sine første komedier (1 794—1800).
Det brændte ved denne ildebrand.

Ved branden i 1702 havde Tormøhlen sit hjem paa samme
sted, kun var bygningen endnu større, og huset brændte ogsaa da.
Der var vistnok brandfrie kjældere, hvori man opbevarede sit
gods og sine bedste eiendele, men som oftest holdt de ikke
stand mod ilden, og den brandlidte blev oftest en ødelagt mand.

Det i 1686 brændte strøg fra Nykirken til Muralmenningen
var dengang det bedst bebyggede i byen; der var ogsaa de fleste
sjøboder og pakboder, som netop paa den tid af aaret, da branden
fandt sted, var forsynede med korn og andre varer. I det hele
brændte i 1686 231 gaarde og vaaninger, 218 sjøboder eller
pakhuse og 216 lofter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free