Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
BERGENS BY’.
og de berettede, «at han i sin omgang og opførsel haver været
meget lystig og heel snausk af indfald, samt singulair og var
den sidste, som brugte skjæg af deslige folk».
En forgyldt kalk og patene, vægtig 16 lod, blev i 1679
kanske foræret til kirken af Niels Klim.
Denne kalk og patene blev reddet i branden 1702 og findes
endnu i Korskirken. Den benyttes af sognepræsten ved
sygebesøg. Den har i bunden navnene Clim og Deflne 1679 og
forbogstaverne N A og B P D (o: Niels Andersen Klim. Barbra
Pedersdatter de Fine).
For retten mødte Niels Klim 3dje november 1678, stevnet
af kapellan til Domkirken Samuel Hansen (Schrøder) i anledning
«den megen overfuselse, hvormed Niels Klim havde angrebet
hr. Samuel paa et offentligt torv».
Under sagen præsiderede sognepræst til Korskirken mag.
Jens Søfrensen Hoffmann.
Dom faldt 14de februar 1679; begge fandtes at have skyld,
og hver skulde lide sin skade og omkostning Dette var samme
aar, som Klim skjænkede kalken til Korskirken.
I 1663 blev Niels Klim stevnet, fordi han havde beskyldt
en kvinde, Maren Jensdatter, for tyveri.
Niels kom ind i hendes hus, «vell beskienktt», gik tilsengs
der; om natten mistede han en ring; da hun feiede, fandt hun
den paa gulvet og lod Niels vide, at ringen var funden. Niels
sagde dog, at Maren havde stjaalet ringen. Ved dom maatte
han betale 1 rigsdaler til hende, og ordene skulde ikke komme
hende til skade paa hendes ærlige navn.
Naar Holberg i «Klims reise» siger, at han elskede ham for
hans skikkelige og gudfrygtige levnet, saa synes denne udtalelse
ikke helt at stemme med protokollerne i Bergens stiftsarkiv.
Ved Zille Hansdatter, hvis «Gynaicologia eller Forsvars-Skrift
for Qvindekiønnet» findes blandt «Mindre poetiske Skrifter»,
Kjøbenhavn 1746, har Holberg tænkt paa sit bysbarn Sille Gad.
Holbergs Zille Hansdatter fortæller om sig selv, at hun
begyndte at studere, da hun var 8 aar gammel og
«Paa 6 aars tid jeg blev saa klog,
jeg kunde eksplieere,
den mørkeste latinske bog
jeg kunde deponere.»
Forbilledet til denne Zille var datter af kaptein og auditør
Knud Gad og Anne, datter af præsten Ahraham Jørgensen
paa Tysnes. Alt fra barnsben «haffde Cille et got ingenium udi
latin, gredsc og hibraisc og om hun haffde været en mands
person kunde hun udi hendes femtende aar været døgtig at demi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>