Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
BERGENS BY’.
svare for sig, ja det kan ikke negtes, at de var temmelig
løsagtige, noget bergenspigerne var beskyldt for paa Holbergs tid
ifølge hans egne udtalelser.
Professor Daae mener, at Holbergs Leonora ifølge hele sit væsen
sandsynligvis er bergenserinde. Efter Holbergs «Bergens
beskrivelse» var de unge damer, han skildrer i Bergen, ligesaa lidet
udstyrede med «amorøse passioner» som komediernes Leonoraer.
Det var forældrene, som ordnede det hele, og de unge havde
ikke andet at gjøre end «at spadsere udi brudeseng».
Flere bergenske navne findes i «Den politiske Kandestøber»,
hvor handlingen er henlagt til Bergen.
I første udgave af komedien, fra 1723, heder værten i det
vinhus, hvor kollegiet holdes, «Jacob von Lübeck». 1 næste
udgave, fra 1724, altsaa aaret efter forandrede Holberg navnet til
«Jens Øltapper». Forandringen har maaske sin grund deri, at
der i Holbergs fødeby paa den tid var mange af navnet von
Lübeck, og flere af disse var meget anseet, saaledes var Henrich
von Lübeck fra Bremen stift, død 1688, kjøbmand paa
Tyskebryggen.
En slægt von Bremen fandtes i Bergen paa Holbergs tid.
Heinrich von Bremen tog borgerskab i 1662. I Bergens
borgerbog findes en Jens Øltapper, Gerdt buntmager og en Jacob
skomager.
Hans Egede, født paa Harstad i 1686, død i Stubbekjøbing
paa Falster i 1758, flk i 1721 i Bergen udrustet et fartøi for at
drage til Grønland som missionær.
Familien var oprindelig dansk og har faaet navnet efter
landsbyen Vestre-Egede.
I 1707 blev Hans Egede præst i Vaagan. Han kom i
krangel om offer med Lødingens præst, hr. Nils Svendssøn
Pare-lius. Under denne strid forefaldt utækkelige optrin i selve
kirken. Egede begyndte at se sig om efter en anden virkekreds.
Han ønskede at faa vide, om de norske kolonier i Grønland
fremdeles bestod, og om folkene der var kristne.
I aaret 1710 kom han med et «forslag til grønlændernes
oplysning og omvendelse».
Efter nye vanskeligheder i Nordland forlod han i 1718
uden videre sit embede og drog til Bergen. Nogle ansaa ham
for en sværmer. Fra Bergen reiste han til Kjøbenhavn for at
tale sin sag. Kongen lod undersøge, om de bergenske kjøbmænd
med kongelig bistand vilde gjenoptage handelen paa Grønland.
Men der kom kun et lidet imødekommende svar; efter krigen
laa al foretagsomhed nede.
Egede flk ved at gaa omkring til byens forretningsmænd
istandbragt et kompani, og et skib, «Haabet», blev indkjøbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
