Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
BERGENS BY’.
førlige relation angaaende den grønlandske missions begyndelse
og fortsættelse», og der blev straks efter hans hjemkomst
oprettet et grønlandsk seminarium. I 1740 udnævntes han til biskop
over Grønland.
I 1747 søgte han afsked, og hans eftermand ved seminariet
blev hans søn Paul. Selv tog han bolig i Stubbekjøbing paa
Falster, hvor han døde den 5te november 1758.
Den grønlandske handel blev fra 1734 til 1774 drevet dels
af kjøbmænd i Kjøbenhavn og dels af det i 1747 oprettede
Almindelige handelsselskab. Fra 1774 har den grønlandske handel
været monopoliseret af den danske regjering.
Det maa vel ansees som et resultat af Egedes virksomhed,
at Grønland kom i den danske stats besiddelse; thi skjønt den
norske krone før Egedes tid holdt fast paa sin ret til landet,
blev dette ikke beseilet, og betragtedes af de andre nationer som
herreløst.
En af Edvard Edvardsens elever fra latinskolen, Klaus
Fasting (f. 1674, † 1739), Tormøhlens svigersøn, raadmand og
politimester i Bergen, skrev i 1722 en ny «Bergens beskrivelse»,
som er af betydning for Kontorets historie i den senere tid af
dettes tilværelse.
Erik Pontoppidan var biskop i Bergen fra 1747 til 1754.
Pontoppidan var født 1698 og kom som student under sterk
religiøs paavirkning, fornemmelig ved læsning af fransk-reformerte
opbyggelsesskrifter. I 1719 kom han første gang til Norge som
huslærer hos generalløjtnant B. H. Lützow og reiste 1720 udenlands
som hovmester for den unge norske adelsmand Claus Huitfeldt
(fra Tronstad i Hurum), en søn af sjøhelten Ivar Huitfeldt.
I 1734 blev Pontoppidan slotspræst paa Fredriksberg og
aaret efter dansk hofpræst i Kjøbenhavn. I 1738 udnævntes
han til ekstraordinær professor i theologi og 1740 til medlem af
missionskollegiet. I disse aar udgav han sin katekismusforklaring,
der har været benyttet i skolerne og ved
konfirmationsundervis-ningen ned til vor tid; ligesaa udgav han en salmebog, hvis
pietistiske tendens er fremtrædende. I 1747 udnævntes han derpaa til
biskop i Bergen. I denne nye stilling udfoldede Pontoppidan en
stor virksomhed. Straks efter sit komme til Bergen sendte han en
rundskrivelse til sit stifts præster og forlangte oplysning om
skolevæsenets tilstand i hvert præstegjeld, om lærernes antal, aflønning,
flid, skoletid o. s. v. Han erfarede da, at der kun paa faa steder
var et ordnet skolevæsen, og at skolelovens bestemmelser i de
fleste tilfælde var sat aldeles tilside. Skylden herfor laa dels hos
geistligheden, dels hos befolkningen, der oftest var imod enhver
forandring. Pontoppidan flk ved de civile myndigheders hjælp
skoleloven efterlevet efter bogstaven, og i 1750 flk han de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
