Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liYENS FORTID.
289
Den bekjendte lægprædikant Hans Nielsen Hauge kom til
Bergen i 1798, da den blinde Ole Irgens endnu var biskop, men
embedet bestyredes af Nordahl Brun.
Hauge vandt tilhængere ved sine prækener, og der blev i
Bergen ikke lagt nogen hindring i veien for hans forsamlinger.
Hauge blev, som overalt, indkaldt for retten; men efter en
erklæring, som biskop Brun afgav, blev han straks løsladt, og
blev aldrig senere hindret i at holde opbyggelser i Bergen; hvor
der blev adskillige haugianere. Særlig var det folk fra
landdistrikterne og de til Bergen indvandrede bønder, som sluttede sig
til Hauge.
Hauge var født i Tune i Smaalenene og blev tidlig religiøst
greben. Fra 1797 udstrakte han sit vækkelsesarbeide til det hele
land under modbør fra præsteskabet og øvrigheden. I løbet af
7 aar (1797—1804) gjennemvandrede han Norge, fra Elverum
til Bergen, fra Lister til Tromsø. Han udgav flere skrifter, som
flk en overordentlig udbredelse.
Hans tilhængere, «vennerne», fordømte dans, teater og viser.
Hauge blev beskyldt for at ophidse almuen til sværmeri, at trække
den bort fra dens jordiske pligter.
Hauge var en udpræget praktisk natur. Allerede i 1800
havde han anlagt Eker papirmølle. I 1801 tog han borgerskab
som kjøbmand i Bergen og begyndte at drive handel paa
Nordland og skibsrederi.
Hans eksempel fandt ogsaa mange efterlignere blandt
«vennerne» ; denne virksomhed gav og stof til angreb.
Hauge fortsatte sin prædikantvirksombed, men intet sted fik
han arbeide i ro. I løbet af 7 aar blev han kastet i fængsel 10
gange. Sidste gang (1804) var det regjeringen selv som greb
ind. Aarsagen var talrige angreb paa Hauges virksomhed fra
embedsmændenes side og en klage om ulovlig handel for Hauges
regning i Finmarken. Der opnævntes en kongelig kommission for
at undersøge hans forhold, og thingsvidner blev optaget over hele
landet.
Hans fængsel var i de to første aar haardt. Senere blev
det mildere, og i 1809 løslod man ham en kort tid, da han
tilbød sig at lære kystbefolkningen at koge salt. Først i 1811
slåp han helt fri. Dommen, som faldt i december 1813, lød paa
2 aars slaveri, men Hauge appellerede til overkriminalretten, hvis
kjendelse faldt 23de december 1814, og som nøiedes med at
ilægge ham en mulkt paa 1000 rigsdaler for overtrædelse af
konventikelplakaten, der forbød lægmænd at præke, og videre for
fornærmelse mod «lærerstanden»; derimod frikjeudte den ham for
anklagerne for sektmageri og egennyttige bestræbelser under
religionens maske.
19 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
