Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
BEHGENS BY.
I den sidste del af det 18de aarhundrede og indtil 1814
udstedte den danske kurantbank pengesedler. Banken, som
oprindelig var privat, var oprettet i 1736 og var forpligtet til at
indløse sine sedler i mynt. Fra 1757 blev den fritaget for dette,
men sedlerne var ikke desto mindre tvungent betalingsmiddel. 1
1773 kjøbte regjeringen banken. Regjeringen misbrugte ikke sin
raadighed over banken synderlig før under krigen 1807—14.
Da greb den, for at skaffe sig midler, til den fortvilede udvei
at udstede flere og flere banksedler. I 1807 cirkulerede 27
millioner rigsdaler dansk kurant, i slutningen af 1812 var
beløbet steget til 142 millioner rigsdaler.
I aarene mellem 1800 og 1806 svingede kursen paa dansk
kurant mellem 130 og 151, eller man maatte betale 130 til 151
daler i sedler for 100 daler i sølv. Efter krigens udbrud steg
den, især i 1809, undertiden med 50—100 pct. hver postdag.
I februar 1811 var den 5541/*, 9de marts 1811 885V2, og
høiest naaede den 8de december 1812, da den stod i 1 760 daler;
man maatte betale 1 760 daler dansk kurant for 100 daler
i sølv.
5te januar 1813 kom to nye forordninger om pengevæsenet;
det gamle myntvæsen afskaffedes, og hovedmynten blev en
halv-speciedaler, 2 kr., som kaldtes rigs bankdaler. Den danske
kurantbank ophævedes, og der oprettedes en rigsbank i Kjøbenhavn
med filial i Kristiania. Den flk ret til at udstede 46 millioner
rigsbankdalere, hvoraf 27 millioner skulde udgives straks. Af
disse skulde statskassen faa 15 millioner og resten anvendes til
indløsning af de danske kurantsedler.
Disse skulde indløses saaledes, at man for 6 daler kurant
flk 1 rigsbankdaler. Den bestemmelse blev truffet, fordi staten
manglede sølv til at indløse kurantsedlerne efter deres værdi, og
bestemmelsen var i virkeligheden en statsbankerot.
Staten havde heller ikke sølv nok til den nye bank, og de
nye sedler blev først efterhaanden færdige, saa de gamle
kurant-sedler vedblev at være tvungent betalingsmiddel, i forholdet
6 kurantdaler 1 rigsbankdaler. Men rigsbankdaleren i papir
maatte ogsaa synke i værdi, og tilstanden paa pengemarkedet var
i 1813 værre end nogensinde før. Parikursen var 200
rigsbankdaler for 100 spd. Børskursen paa 1 rigsbankdaler var i de
første maaneder af 1813 286 pct. og paa kurantdaler 1716, men
den steg voldsomt, undertiden 1 000 pct. ad gangen, saaledes en
tid til 2 333 for rigsbankdaleren og 14 000 for kurantdaleren.
Man maatte betale 140 rigsdaler dansk kurant for 1
sølvspecies. En rigsdaler var ikke værd 1 skilling eller 3 øre. Ingen
kunde vide, hvad hans eiendomme var værd.
Ved nationalsubskription for det norske universitet ydede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
