Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
BEHGENS BY.
skræmte øvrighed og byens frygtsomme borgere tillagde den.
Ophavsmændene til dette opstyr opdagedes ikke; men 46
personer, hvoriblandt flere fruentimmer, dømtes til korporlig straf,
205 dømtes til større eller mindre mulkter.
I Bergen vakte de fra Østlandet indløbne efterretninger den
største harme. Biskop Johan Nordahl Brun havde den 10de
september skrevet til «Norges riges statsraad», at stemningen i
Bergens stift ikke blot var antisvensk, men at hvis storthinget
mod formodning valgte Karl XIII, vilde almuen storme frem og
anrette ulykker uden at frelse fødelandet. Han anraabte
statsraadet om at frelse den fra det værste onde, indbyrdes krig.
Biskopen sparer heller ikke ved denne leilighed paa store ord.
Paa kongens fødselsdag holdt biskopen præken i
Korskirken, der endte saaledes:
Spørgsmaalet: Nordmænd, vil I vove liv og blod for at holde
ed og være norske? Eller bryde ed og blive svenske?
Svaret af Tullin: Er sligt vel spørgsmaal værd ? Jeg
synger ei for fæ. Amen.
Hans ord blev af virkning, hvilket viste sig ved
storthings-valget, som fandt sted paa samme dag. Vælgerne udfærdigede
for de valgte repræsentanter en fuldmagt, hvorefter Bergens
borgere krævede af dem, at de paa thinget maatte «tale og votere
i den aand, der besjæler det folk, fra hvem de er udsendte».
En deputation af bergenske smaaborgere tilbød biskop Brun
Norges krone.
Til storthingsmænd paa det første ordentlige storthing
valgtes for Bergen:
Edvard Hagerup, stiftsoverretsassessor.
August Konow, konsul.
Peter Motzfeldt, artilleri kaptein.
Wilhelm F. K. Christie, sorenskriver.
De to sidste havde været eidsvoldsmænd.
I de dage, da det overordentlige storthing i 1814 traadte
sammen i Kristiania, var der kommet et omslag i den politiske
stemning paa Østlandet. Man var ikke længere saa fiendtlig
stemt mod en union med Sverige. Dette omslag øvede sin
indflydelse paa nationalrepræsentationen, der havde lært at kjende
begivenhederne paa nærmere hold.
«Tonen,» skriver bergensrepræsentanten Peter Motzfeldt i
sin dagbog for 5te oktober, «er her anderledes, end jeg ventede.
Mængden taler om forening med Sverige paa billige vilkaar som
det eneste, der er at gjøre.»
Den fuldmagt, Bergens repræsentanter havde faaet af sine
urvælgere, passede nu ikke læDger, og de gjorde derfor et
forsøg paa at blive løst fra den. De sendte den 5te oktober en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
