Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
BEHGENS BY.
skjoldet er en kristorngren. Under vaabenet er et baand med
familiens motto : Sic viresco (saaledes grønnes jeg).
Christie blev student fra Bergens latinskole 1794, tog latinsk
juridisk eksamen 1799 og den praktiske prøve 1802. Han var
volontør i det danske kancellis norske ekspeditionskontor 1799,
underkancellist i ekspeditionskontoret for Sjælland 1801, senere
sekretær i kvarantænekontoret i Kjøbenhavn og 1805
kancellisekretær og chef for samme kontor. Saa blev han sorenskriver
i Nordhordland med bosted i Bergen 1808. Paa rigsforsamlingen
bidrog han væsentlig til at fremtvinge kongevalget 17de mai.
Efter rigsforsamlingens afslutning blev han sammen med
statsraad Nils Aall og kjøbmand Rosenvinge sendt til England for
at stemme den engelske regjering til Norges fordel, men de
maatte vende tilbage til Norge med uforrettet sag. Han afslog
tilbud fra Karl Johan om at indtræde i regjeringen. I 1815
blev han udnævnt til stiftamtmand i Bergen. Overanstrengt
ved arbeide trak han sig fra 1818 tilbage fra det offentlige liv
og søgte 1822 tjenestefrihed og tog afsked som stiftamtmand 1825
med sin fulde gage i vartpenge. Han blev i 1827 tilbudt at
blive justitiarius i høiesteret og samme aar at blive statsminister
i Stockholm. Da hans helbred bedredes, blev han efter eget
ønske toldinspektør i Bergen, hvilket embede han indehavde til
sin død. Han var medlem af Bergens bystyre 1837—41, deltog
i oprettelsen af Bergens sparebank, var med at stifte det første
bergenske damskibsselskab og var præses i «Det nyttige
selskab» fra 1831. Da han havde taget afsked som
stiftamtmand, kunde han følge sit ønske om at studere de nordiske
oldsager og Norges naturhistorie. Han udstedte 25de april 1825
opfordring til at medvirke til oprettelse af Bergens museum.
For dette museum ofrede han megen tid og midler, foretog bl. a.
en studiereise til Kjøbenhavn 1826 og Kristiania 1835, og
testamenterede til museet alle sine bøger og videnskabelige
samlinger.
I januar 1815 overrakte statsraad Treschow ham i
storthings-salen en adresse, vedtaget af storthinget 25de november 1814,
med en guldpokal. Pokalen beror nu i Bergens museum. Ved
hjemkomsten til Bergen blev han hyldet af sine vælgere ved en
æresfest 20de februar 1815, hvor biskop J. N. Brun meddelte
ham, at man til erindring om hans fortjenester havde stiftet
«Christies legat» for trængende enker. Der er reist ham et
offentlig mindesmærke paa Bergens torv, udført af billedhugger
Borch og afsløret 17de mai 1868.
Paa rigsforsamlingen 1814 valgtes han til sekretær under
hele samlingen og var medlem af reglementskomitéen. Han var
medlem af lovkomitéen i 1815, overordentligt medlem 1819—25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
