Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING
337
og neden strædet. Madsælgerne fik forholdsvis god plads helt
fra Mariakirken til Sandbru.
Men ved sjøen (d. v. s. mod bryggen) nede mellem
Marie-og Autaalmenning skulde ikke være nogen, som handlede med
mel, brugte klæder eller lærred, eller bødkere, kistemagere eller
rebslagere (bastari) og ingen saadan handelsmand, som leier
hus halvaarsvis; thi enhver af dem skal være, hvor det er
bestemt.
Paa Torvet kunde man dog sælge alt, hvad man vilde,
undtagen kvernstene, tømmer og skibe; thi disse ting skulde sælges
over paa Stranden, hvor det ikke var til hinder for skibes
opsætning.
Enkelte haandværk flk plads udenfor strædet, saaledes bagerne
med sine ovne og smedene med sine smedjer, ligeledes
badstuerne.
Bagning, øl- og mjødbrygning, vævning, delvis ogsaa
kornmaling udførtes for en stor del af kvinderne; der nævnes
bakstr-konur, çlkonur, mjçökonur. CH- og mjçökonur er ogsaa
værtshus-koner, der havde udsalg af sit bryg i sine huse.
Bebygningen paa Bryggen er senere særskilt omtalt.
I Ilte og begyndelsen af 12te aarhundrede laa Stranden
ubebygget; ellers vilde klostrene, som skulde ligge udenfor byen,
ikke været lagt der.
Klostrene lagdes nemlig paa den tid altid udenfor den
bebyggede del af byerne.
Paa Strandsiden laa kun Michaelskirken med klostret Munkeliv,
■Jonskirken med kloster og Erkébiskopsgaarden.
Strandsiden var udsat for sjødrag under nordlige vinde.
I den saakaldte «Haakarlehøst» i 1233, da en del langskibe
tog leie ved Haakarlestranden, omtrent mellem Nordnes og den
nuværende toldbod, led de betydelig skade.
Paa Strandsiden har der paa Magnus Lagabøters tid
sandsynligvis været boder og skur, eftersom byloven henviste salget
af de sværeste varer, kvernstene, tømmer og skibe, til Stranden.
Grunden tilhørte dels klostrene, dels kongen.
En anordning af Erik Magnussøn af 1295 forbød at bygge
paa Stranden uden kongelig tilladelse, saa paa den tid er man
vel begyndt at bygge paa Stranden.
I det 14de aarhundrede nævnes gaarde og tomter paa
Stranden.
Erkebiskopsgaarden, der nævnes 1309 og tilhørte erkebiskoperne
af Nidaros, stod paa Nykirkens tomt eller lidt søndenfor den.
Gaarden, som var af sten, gik efter reformationen over til kronen.
En enkelt del, hvori der findes et lidet smalt, spidsbuet vindu,
22 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
