Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGMNG.
nævnes ikke udtrykkelig før i 1308 og var, som det synes, endnu
dengang kun lidet kjendt, ialfald i Bergen.
Den af Haakon Haakonssøn opførte hal paa Bergenhus svnes
engang at have været dækket med heller.
I ældre tid var der kun to slags ildsteder: enten en aaben
are midt paa gulvet eller en stenovn i det ene hjørne af rummet,
begge med ljore i taget for udgangen af røgen.
Aren er ældre end den mere sammensatte stenovn. Noget
andet slags ildsted end aren omtales ikke i de historiske
beretninger her i landet før efter midten af det Ilte aarhundrede; det
heder da udtrykkelig i Snorres beretning, at Olav Kyrre (1067—
1093) var «den første, som lod gjøre ovnstuer». Det vil sige
stuer med ovne af sten og med ljore i taget. Indtil den tid var
kun aren kjendt over hele landet.
Skorstene med røggang eller skorstenspibe fandtes dengang
overhovedet ikke.
Ovne af jern eller kakler kjendes først fra senere
middelalder.
Det varede vistnok ikke længe, før Olav Kyrres ovne blev
indført i Bergen.
Disse ovne bestaar af stene, som er lagt paa hverandre, og
de var tjenlige til at bruges som kastevaaben under uventede
overfald, hvortil de flere gange vides anvendte. Røgen fra dem
kom ogsaa ud i stuen ligesom fra aren, og det var nødvendigt
at have ljore.
Røgovnen findes omtalt i Bergen ikke lang tid efter Olav
Kyrres død (1093). Den af hans sønnesøn Øistein Magnussøn i
1107—1110 opførte store træhal havde allerede fra først af ovne
af dette slags i øverste stokværk, siden det siges, at man som
forsvar brugte «ovnstene». Det samme var tilfældet i Sigrid
Sætas gaard i 1155, da Sigurd Mund blev dræbt, man «brød
ovnene ned» og anvendte stenene som kastevaaben mod
angriberne. At røgovnene var almindelige i Bergen paa bylovens
tid, 1276, kan sluttes af lovens bestemmelser.
Det slags ovne blev udelukkende anvendt i gaardene paa
Bryggen lige til 1702, men efter den da indtrufne ildebrand
ombyttedes de med bilæggerovne.
Skorstenspiber træffes først i 1518, da der blandt Jørgen
Hanssøns bygningsarbeider paa Bergenhus nævnes opførelsen af
«en skorsten med et spjeld af kobber» i borgestuen og anskaffelsen
af en «kakkelovn» i samme stue.
Denne var vel noget nær den ældste ovn af dette slags i
Norge.
Var der ildsted, enten are eller røgovn, i et beboelsesrum,
saa flk dette sit eneste lys gjennem ljoren. Ljoren lukkedes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
