Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
343
var det nødvendigt at have en aaben gang gjennem hver gaard
efter længden for at skaffe adgang til de forskjellige rum og for
at. faa lys til dem, der ikke laa mod bryggen eller gaten.
I Bergen fandtes de omtalte gjennemgange med tilhørende
porte allerede før 1155, og i 1206 omtales baade disse og
fortløbende lofter i Miklegaard, hvorigjennem man fra gaardens indre
del kunde komme ned paa bryggen.
Saaledes sees, da Sigurd Mund blev angrebet og fældet i
1255, at vedkommrnde gaard, Sigrid Sætas gaard ved Øvregaten,
havde port, hvori der kjæmpedes, at der var glugger i loftet, og
at der var røgovne, hvoraf stenene toges til kastevaaben.
Gaardene benævntes sædvanligvis i ældre tid enten efter
ætten, som eiede den, eller efter ættens hovedgaard paa landet,
eller efter en af de fornemste eiermænd.
Handelsgaardene mellem Øvre Langstræde og bryggerne
havde for det meste sine særskilte navne, hvoraf endel er
bevarede fra middelalderen til vore dage.
I den ældste tid var det vistnok almindeligt at benævne
gaardene efter sin eier, og den skiftede navn, naar den flk ny eier.
1127 nævnes en gaard, Unnegaarden, efter sin eierinde Unn.
Omkring 1150 omtales ogsaa hirdmanden Harald den vikverskes
gaard. 1155 nævnes en gaard tilhørende Aslak Erlendssøn af
Herdia. Ved ildebranden 1199 nævnes Finn Farmands gaard
ved Fauskebryggen, omtrent midt i byen. 1232 nævnes Paal
Vaagaskalms gaard.
I byloven opstilles regler for bebygningen. Alle huse kunde
blive staaende, som de var, men hvis nogen vilde bygge et nyt
hus, skulde det gjøres slig, som lagmanden, gjaldkeren eller
raadmændene fandt rettest baade med hensyn paa stræder,
brygger, almenninger og veiter.
Hvis nogen satte hus (d. v. s. bygningsrum) eller svaler
udover stræder, brygger, almenninger, veiter eller gaardsrum,
skulde han bøde 1 mark sølv og tage det bort inden 5 dage,
hvis ikke, skulde det udføres af øvrigheden; dog kunde svaler
tillades udover bryggen indtil en bredde (udspring) af 3 (nu
2’A) alen.
Havde man paa Strandsiden bygget paa samme maade som
paa Bryggen, vilde de der liggende fartøier under de hyppige
storme have været udsatte for at ødelægges. Man har derfor
vistnok fra først af bygget som nu, idet pakboderne ikke fik
nogen foranløbende aaben brygge, som paa den anden side af
Vaagen, men pakboden springer frem lige til bolværkets
ytterkant; imellem pakboderne blev der aabne rum eller saakaldte
«hoper», hvor eiernes skuter og baade kunde faa et beskyttet
leie, ligesom de farkoster, hvori bønderne fra omegnen førte sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
