Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
BEHGENS BY.
I sidste halvdel af 15de aarhundrede havde flere tyskere
eien-domme paa Stranden.
Bygningerne paa Holmen kom i forfald ved ildebrand og
vold. Ved 1500-aarenes begyndelse stod alt flere af kirkerne
næsten som ruiner.
Det er sandsynligt, at de fleste bygaarde lige før branden
i 1489 paa Strandsiden var gaaet over til enkeltbo. Hvert
hus flk eget ildsted (kjøkken), medens fælles ildhus og fælles
skjøtstue forsvandt. Dog bevaredes betegnelsen ildhus
fremdeles i bybebyggelsen som navn paa de større eiendommes
brygger-, bager- eller vaskehus, en betegnelse som endnu staar
ved hævd i de ældre strøg som Øvregaten, Dræggen og Stranden.
Endel af grunden paa Stranden eiedes af Munkeliv, som
maa have havt store indtægter af grundleie paa disse kanter af
byen.
I et diplom af 1386 nævnes Ceciliagaarden paa Stranden.
Huset havde kjældere af sten, paa hvilke bygningerne var reist,
hængende (delvis) ud over vandet.
Medens østsiden eller Bryggen var forskaanet for ildebrand
helt fra 1476—1702, blev Vaagsbotn og Stranden i
tidsrummet 1489—1702 hjemsøgt af mange ildebrande, hele 8, som
lagde store strøg ad gangen i aske.
Sjøgaardene har vistnok efter alle brande og lige op til
nutiden beholdt mest af det gamle præg. og ligner i meget
øst-byens gaarde. Paa Øvregaten var der i tysketiden en række
ølkneiper; først fra 1702 af, da Bryggens tyskfødte egenhandlere
bosatte sig her, gik gaten atter over til at blive en fornem gate.
Husene paa Stranden og i Vaagsbotn byggedes fra den
ældste tid af træ. Graasten blev i den ældste tid kun anvendt
til kirkelige bygninger og til brandfrie kjældere. Kjælderne
byggedes over jorden som et lavt stenhus og havde ofte en
træbygning ovenpaa. Større stenhuse var Erkebispegaarden ved
Nykirken; den nævnes i 1309, 1435 og 1472.
Skydebanen laa udenfor byen paa sydsiden paa en jevn vold,
der tilhørte Nonnesetr kloster. 1497 blev den af Bergens biskop
overladt de tyske til skydebane, eller, som deu kaldtes,
«Pape-gøie». Efter Edvardsen stod den indtil 1651 paa St. Jakobs
kirkegaard i Marken, men flyttedes da til Nordnes.
Omkring reformationstiden, 1510—1530, maa der efter
Bendixen i Bergen have været følgende kirker og klostre:
Paa Holmen eller Bergenhus: Den store og lille Kristkirke,
Apostelkirken og nordligst Prædikebrødrenes kloster (Dominikanerne,
de svarte brødre), 4.
Paa Øvregaten (Strædet eller Efri strætit): St. Maria, St. Peter,
St. Columba, St. Martin og St. Hallvard, 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
