Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
351
Den vestre del af Sydnes, som kaldes Møhlenpris, blev
omkring aaret 1665 opryddet af private folk; den øvrige, østre del,
blev 1732 indtagen og bebygget af eiersken af Lungegaarden. saa
at hele denne strækning kom fra byen til private folk.
Da Lungegaardens eier Abraham Wessel i 1726 vilde
indhegne den østre del af Sydnes, som nu kaldes Nygaard, gjorde
magistraten og stadens 16 mænd indsigelse, da det tilhørte stadens
takmark.
Det kom til proces, men byen tabte i 1731.
Af almenninger paa Strandsiden nævnes Smørsalmenningen
ved branden i 1561, og den er følgelig ældre.
Muralmenningen er indrettet efter kongelig befaling af 28de
marts 1562 af lensherren Erik Rosenkrands.
Torv- eller Vaagsalmenningen er anlagt i 1582 i
Linde-nows tid.
Nykirkealmenning er kommet istand efter reskript af 22de
mai 1625.
Nyalmenningen, nu kaldt Holbergs ålmenning, efter reskript
af 20de november 1686.
Toldbodalmenningen er anlagt efter branden i 1756.
Bebygning fra 1702 til midten af det 19de aarhundrede.
Ved den store ildebrand den 19de mai 1702 brændte, som
omtalt, byen fra St. Jørgens hospital til fæstningen paa østsiden
og ud til Nykirken paa vestsiden. Mariakirken og Nykirken med
husene paa Nordnes reddedes. Det var den allerstørste del af
Bergen, som brændte, og efter denne brand flk Bergen i det hele
den bebygning, som den senere har beholdt; det vil her sige
den del af byen, som udgjorde den ældre by, uden de nye
bebyggelser fra slutningen af det 19de aarhundrede.
For at hindre, at almenningerne blev bebygget efter branden,
gav vicestatholderen von Gabel en foreløbig anordning af 2den
juni 1702 fra Hop, hvorefter alle almenninger skulde have en
bredde af 100 alen.
Ved en kgl. resi. af 15de september 1702 fastsattes, at der
paa Strandsiden skulde anlægges en gate paa 14 alens bredde
med sjøboderne paa den nedre side skilt fra gaten ved en mur
paa 12 alens høide. Der maatte ikke bygges af træ, medmindre
husene var adskilte fra de tilstødende ved et ubebygget rum af
30 alen. I Marken, Engen og paa lignende steder kunde der
bygges af træ for «gemene mand».
Men senere forandredes disse regler for den nye bebyggelse.
Der blev paabudt en «kommunikationslinje» paa 75 alens bredde
helt fra Fredriksberg til Lille Lungegaardsvand.
Almenningerne skulde i det hele. kun have en bredde af 75 alen, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
