Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGMN’G.
361
takst var 1ste januar 1912 117703 130 kr. Dette gjælder Bergen
uden Aarstad.
Befolkningscentret i Bergen, Aarstad sogn medregnet, ligger
efter folketællingen i 1910 paa Torvet mellem Børsen og det
egentlige Fisketorv. Ved Aarstad sogns indlemmelse i byen
flyttedes befolkningscentret nogle hundrede meter mod sydøst,
idet befolkningscentret uden Aarstad ligger nær det sted, hvor
Nikolaikirkealmenning udmunder paa Tyskebryggen.
Ved beregning af befolkningscentret er befolkningen tænkt
samlet i sine 7 kirker, hver menighed i sin kirke.
Torvet i Bergen er efter dette, theoretisk som praktisk, byens
midte.
Bygningsstokken paa Ty skebryggen. Paa østsiden af Vaagen,
helt ifra Holmen eller fra Bergenhus fæstning og sydover forbi
Vetrlidsalmenningen og ind imod Vaagsbotn, laa der i
middelalderen en lang række handelsgaarde, der oprindelig var norske,
men lidt efter lidt blev optaget af hanseaterne og tilsidst kom i
deres eie. I det 15de aarhundrede har antallet af disse gaarde
været over 30, nu i 1915 er der 10 tilbage, og disse vil vel og
efterhaanden forsvinde.
Nedenfor gjengives efter Koren- Wiberg 3 planer over gaardene
paa Tyskebryggen.
Plan I pag. 362 er fra middelalderen før 1475 og viser
beliggenheden af Mariakirkens ålmenning, Bua-almenning, den ældre
Breide-almenning og den yngre ßreide-almenning eller
Nikolaikirkealmenning. Beliggenheden af det gamle torv samt kirkerne i
denne del af byen er angivet.
Paa plan II pag. 363 er givet et billede af gaardene i tiden
1643—1702 og de forandringer, som var gjort fremover fra
branden 1476.
Længst mod nord er det aabne rum efter de i 1527 afbrændte
gaarde, og Guldskoen er nu den nordligste gaard.
Straks indenfor Guldskoen følger tomten efter Atlegaarden
eller den dobbelte Miklegaard, som sammen med den gamle
kirkevei danner en bred opgang til Mariakirken.
Noget længere inde sees nu gaarden Kappen som enkeltgaard,
idet sydsiden mangler, og paa den anden side af Kjøbmandsstuen
og den gamle stadsvinkjælder følger det aabne rum efter Fatten.
Raadhuset, der hvor Kristian II mødte Dyveke, er forsvundet;
thi de norske har faaet nyt raadhus af Valkendorf, et enkelt,
men solid hus inde ved Vaagsbotn, og der, hvor det gamle
stod bag Nikolaikirkealmenning, har de tyske kjøbmænd anlagt
haver.
Længst mod syd sees det aabne rum efter gaardene Schaften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
