Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
BEHGENS BY.
det rum, hvori maden blev kogt; her indtog gaardens folk ogsaa
sine maaltider i den tid af aaret, da skytningsstuen stod tom,
eller fra fasten til mortensdag (Ilte november).
Skjøtstuen med den lille entré eller «forplads» udgjorde en
enetages bygning, en mindre hal, om man vil. Fra forpladsen
førte en dør til selve stuen. Langs væggene løb bænke, afdelt
ved tverstykker for hver handelsstue (firma), som ogsaa havde
sit eget bord og madskab. Til skjøtstuens faste inventar hørte
store drikkebord (de kannenstohl), haandfad og vaskebækken. En
liden dør førte fra stuen til «bierkleven», hvor øltønden stod.
Den havde betydelige dimensioner og gik derfor paa hjul. Efter
1702 flk man istedetfor røgovne jernbilæggerovne, som fyredes
fra det tilstødende ildhus.
Skytninger betyder paa oldnorsk samvær af personer, som gjør
sammenskud til beværtning med mad og drikke, og
skytnings-stofa betyder den stue, hvor de sad sammen og spiste og drak.
Der var regler for, hvorledes enhver havde at opføre sig i
skytningsstuen. 1 skytningsstuen i Dramshusen stod længe de
gamle spiseborde og den firkantede, tunge ovn. I ildhuset hang
skjærdingerne til gryderne fra bjelkerne over gruen. Til ildhuset
hørte brønden. Sandsynligvis svarer den beskrivelse, Edvardsen
giver af dem fra slutningen af det 17de aarh., i det hele til
deres udseende langt op i tiderne:
«Skytningsstuen er et stort træhus, som staar bagerst i
gaarden, af 4 vægge, hvor ingen vinduer er paa siderne, haver
ikkun en dør til indgang, men lyset og dagen haver de
ovenfra midt i taget, hvorpaa er et hul proportionerlig stort efter
stuen og skjules med en lyre, som de kalder det, og er et vindu
af glas. Indeni til den ene side er muret ovn ligesom en
bager-ovn, hvorudi de om vinteren tænder ild, at stuen bliver varm,
og røgen gaar ud af hullet. Naar det er udbrændt, drages lyret
for, at varmen bliver inde. Stuen i sig er besat med saa
mange borde, som der er husbonder til i gaarden; hos og
omkring dennem sidder enhver og holder maaltid og nadvere med
sine. De flytte ind i denne stue om høsten ved Martini og ud
af den igjen om foraaret udi fasten.»
Paa Bryggen bibeholdtes det gamle samboforhold med
fælles ildhus og skjøtstue af hanseaterne lige ned til
1760-aarene, og det fortsattes af deres efterfølgende — ofte tyskfødte
— norske borgere indtil midten af det 19de aarh.
Flere af gaardene, som Solegaarden, Guldskoen,
Enhjørningen og Bugaarden, bar eller bærer mærker i form af
gallionsfigurer, en sol, en guldsko, en hest med horn i panden, en
bonde. De brugelige mærker paa Tyskebryggens gaarde er
sandsynligvis meget gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
