Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
BEHGENS BY.
Efter hvad der fortælles om kampen i 1183, kunde man
gaa til Mariakirken lige op fra Miklegaarden. I 1206 tog de
bagler, som flygtede ned fra Laurentiuskirken, igjennem denne
gaard, hvor der i gaardsporten blev en voldsom trængsel.
Rosenkrands kaldte Miklegaarden for Atlegaarden.
Gaarde-nes navne var ofte afhængige af de tilfældige eieres navne, saa
navnebytte i tidernes løb forekommer.
Mariakirkens ålmenning laa mellem Miklegaarden og
Søster-gaarden. Mariakirkens ålmenning, en af byens ældste gater, er
omtalt i byloven af 1276; man har forvekslet den med den
senere Drægsalmenning, hvis regulering fandt sted i 1703.
Almenningens øvre og bredere del gik i 1700-aarene under navn af
Priestergrund», Præstegrunden, hvilket navn maa staa i
forbindelse med det nærliggende præstehus.
Søster gaar den (SystragarÖr) nævnes i 1311; i 1408
skjænke-des den af de tyske kjøbmænd til Mariakirken. At denne gaard
havde faaet sit navn efter to søstre, der byggede Mariakirken,
er et ugrundet sagn.
Engelgaarden (Englagarör) omtales i 1309, da der nævnes en
«Hærmadr kolnare i Englagaröe». Den antages i 1408 at være
skjænket til Mariakirken af de tyske kjøbmænd.
Bugaarden (Bitagarör) nævnes i 1303, da der forekommer en
«Soluæig husfræya i Buagarfte», der synes at have været fra
Voss. Navnet forklares som «Bondegaarden». Gaarden fører som
mærke et træbillede forestillende en bonde med en øks i
haanden. Figuren med inskriptionen «Bu-Gaarden 1706» staar vel
paa en eller anden maade i forbindelse med navnet
Strilegaar-den, som gaarden til daglig benævnes.
Den gamle Bua-almenning, nævnt i byloven af 1276, laa
paa det sted, hvor nu Bugardens nordlige halvdel er opført.
Almenningen var egentlig kun en kirkevei til Peterskirken og
ingen aaben ålmenning, om der end har været adgang til
Øvregaten gjennem kirkegaarden. Kong Sverre valgte
Bua-almen-ningen, da han ad forskjellige veie sendte folk opover mod
Øvregaten for at søge Magnus Erlingsson
Bredsgaarden (Brceöisgarör) er nævnt i 1309 og laa mellem
Bugaarden og den ældste Breide-almenning.
Mellem Bredsgaarden og Einarsgaarden laa Breide-almenning.
Der er to almenninger, som er kaldt Breide-almenning.
Den gamle Breide-almenning laa ved Bredsgaarden syd for
Bua-almenningen, og dens grund indtages nu af Bredsgaardens
sydside. Almenningen omtales i byloven af 1276, men maa
allerede kort tid efter være bebygget. Naar Breide-almenningen
nævnes senere, sigtes der til Nikolaikirkealmenning, hvis større
areal har bevirket, at den flk navn af Breide-almenning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
