- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
383

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

383

Det er ovenfor omtalt, at de lagdelte bergarter i Bergens by
stryger mod nordvest og falder mod nordøst, og de ikke lagdelte
bergarter, graniterne, optræder i det hele ogsaa i brede belter,
der har nordvestlig retning, som kartet pag. 380 viser. Men
undersøgelser udover byens grændser har vist, at lagene her i
Bergens omegn svinger paa en mærkelig maade i en halvcirkel,
saa de fra nordvest-sydøstlig retning bøier i nord-sydlig og
saa i øst-vestlig retning. Allerede geologen C. F. Naumann, som
reiste her i landet i 1821 og 1822, var opmærksom paa denne
mærkelige stilling af lagene, der kommer tydelig frem paa
geologiske karter over Bergens omegn. Hosstaaende geologiske kart
pag. 384 af professor C’. F. Kolderup viser, hvorledes bergarterne
svinger i en halvcirkel rundt Bergens by.

Bergensskiferne, der optræder i den bebyggede del af byen,
og som her stryger fra nordvest til sydøst, kan følges mod syd
i et bredt belte, med Løvstakkens granit i vest og Ulrikens
gneis-granit i øst. Disse lagdelte bergarter er undergrunden paa hele
den strækning, som jernbanen følger til Nesttun, altsaa over
Fjøsart y er, Hop, hvor marmor forekommer i skiferne; lagene bøier
senere mod vest langs sydsiden af Nordaasvatn. Nordaasvatn
danner grændsen mellem skiferfeltet paa sydsiden og de granitiske
bergarter paa nordsiden.

De lagdelte bergarter eller Bergensskiferne optræder som et
belte eller en halv ring, der omfatter en stor del af den halvø,
hvorpaa granitfjeldene Løvstakken, Damsgaards fjeld og Lyderhorn
ligger. Udenom dette belte af lagdelte skifere kommer der et
andet belte, som kan kaldes Ulrikens gneisbelte, hvilket belte
jernbanen passerer mellem Nesttun forbi Grimenvatn til Haukeland
i Haus. Derefter følger et tredje belte med bergarter af
gabbro-gruppen, labradorit og nærstaaende bergarter. Jernbanen passerer
dette belte mellem Haukeland i Haus og Arnevaagen, hvor denne
bergart optræder vakker med hvid labrador, grøn diallag og røde
granater. Disse gabbrobergarter strækker sig langs Sørfjordens
sydvestende og videre paa begge sider af Radøfjorden helt ud til
Mangerfjorden. Udenom dette belte igjen følger et nyt, mægtigt
gneisbelte helt fra Fane over Kallandsvatn til Sørfjorden, hvilket
belte jernbanen passerer paa strækningen fra Games til
Trengereid. Dette belte fortsætter tvert over Osterøen og videre mod
nordvest paa begge sider af Lygrefjorden. Endelig er der et femte
belte, som jernbanen passerer over mellem Trengereid og Vaksdal,
og som er et skiferhelte, der udbreder sig fra Samnangerfjorden
over Trengereid, over de midtre dele af Osteroen og videre mod
nordvest helt ud til Fensfjorden.

Ogsaa dette belte passeres af jernbanen paa strækningen fra
Trengereid til Vaksdal. Nær Trengereid optræder kalkstene i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free