Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
385
skiferne, der efter de ved Os fundne forsteninger kan henføres
til den siluriske formation.
Uregelmæssig i disse rækker af halve ringe optræder den
gabbro, saussuritgabbro, som danner Gulfjeldet og de andre høie
fjelde paa nordvestsiden af Samnangerfjorden.
De bergarter, som paa en saa mærkværdig maade optræder
omkrandsende gamle granitiske bergarter paa Lyderhorns halvø,
kan man efter dette stifte bekjendtskab med langs Vossebanen
paa veien til Bergen. Først er der skifere med kalksten ved
Trengereid, hvilke hører til det ytterste belte, saa kommer
gneis-beltet herfra til Garnes, saa gabbrobeltet fra Arne til Haukeland,
derefter Ulrikens gneisbelte fra Haukeland til Nesttun, og herfra
atter skifere fra Nesttun til Bergen.
Hvorledes denne eiendommelige lagstilling er kommet istand,
og hvorledes aldersfølgen er mellem belterne, er vanskeligt at
gjøre rede for.
Skuringsmærker, moræner og botner. Skuringsmærker
fra istiden er der paa det faste fjeld i Bergen ligesom andre steder
i vort land. De kan sees f. eks. ved Fredriksberg, paa
Møhlen-pris og flere steder med retning mod nordvest. Dette er vistnok
den retning, hvori bræerne i det hele har bevæget sig over Bergen
under den sidste del af istiden.
Glacial aur, morænemateriale, er ikke sjelden i
forsænkningerne i det faste fjeld i Bergen, og ligesaa flyttede blokke fra
istiden.
Landskabet omkring Bergen og paa Bergenshalvøen i det
hele er, som Vestlandet overhovedet, et fjordlandskab, der har
faaet sin nuværende form ved bræernes arbeide under istiden,
saaledes som oftere omtalt i beskrivelsen af andre amter.
Eiendommeligt for denne art af landskaber er talrige fjorde, som i
regelen er dybere i den indre del end i mundingen, videre større
og mindre sjøer og tjern spredt over landet; langs kysten er en
skjærgar med talrige større og mindre øer, sidedalene udmunder
ofte i høiden over hoveddalens bund, saa der er talrige fosser,
og selve dalene ender ofte i en botn, som i en sækkegate.
Botner, dannede af smaabræer, forekommer inden selve byens
omraade, efterat Aarstad er indlemmet- i byen.
De smaa bræer fordyber sit underlag dels derved, at vandet
under dem til sine tider fryser og sprænger løs blokke, som føres
bort, dels derved at de skurer paa sit underlag. Overalt i Norges
høieste fjelde er der botner, smaadale med steile sider, der ender
hesteskoformet eller som et amfiteater. Glittertind, Nautgarstind,
tinderne i Lofoten og mange flere eksempler kunde nævnes.
Saadanne botner, særdeles vel udviklede, er der i dalene ovenfor
25 — Bergens by I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
