Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSEILING OG HAVNEN*.
431
Lungegaardsvandene. I Store Lungegaardsvand kan
smaa-fartøier af 1.7 m.s (5Vä fods) dybgaaende flyde ind gjennem
broen ved springlavvand, naar broen ved Strømmen aabnes.
Lungegaardsvand er 1.5 km. langt og 0.75 km. bredt og
udgjør 0.75 km.2 Det staar ved en kort strøm i forbindelse
med Lille Lungegaardsvand, som er 0.3 km. langt og 0.2 km.
bredt og 0.05 km.2 stort.
Store Lungegaardsvand er optil 31 m. dybt, og dette dybeste
punkt ligger ikke mere end omkring 70 m. fra kysten, syd for
Seiersbjerget.
Lille Lungegaardsvandet er kun 3 m. dybt.
Store Lungegaardsvand har ikke havt synderlig betydning
som havn, fordi indløbet ved Strømmen er grundt.
En uddybning af strømløbet var paa tale allerede i 1808.
I 1896 blev indløbet uddybet til 3.20 m. under middel
vandstand, og en ved strømløbet liggende mølle, Strømmøllen, revet.
Ved uddybningen af de mindre løb blev strømmen mindre sterk.
Der opførtes i 1893 en kai, Nygaardstangkaien, i Store
Lungegaardsvand i vandets nordvestre del. Den er 180 m. lang;
men den er lidet benyttet.
Store Lungegaardsvand vil være et udmærket havnebækken,
hvis Nygaardsstrømmen uddybes yderligere og der bygges en ny
broovergang.
Store Lungegaardsvands omdannelse til et havnebassin var
et led under planlæggelsen af det nye stationsarrangement i
Bergen.
Der dreves i 1915 og 1916 en tunnel under Fløifjeldet
fra den nye jernbanestation til Fæstningskaien. Hvis strømløbet
til Store Lungegaardsvand uddybes og en ny svingbro erstatter
den gamle Nygaardsbro, vilde jernbanen kunne faa sine kul
losset lige ved den nye station, og for en del af trafiken vilde
det være en stor fordel, ligesom der vilde blive plads for en
fiskerflaade.
Uddybningen og oprensningen af Lille Lungegaardsvand og
ordningen af vandets omgivelser har i aarenes løb kostet
havnekassen Vs million kroner.
Lille Lungegaardsvand nævnes i 1713, da byens 16
elige-rede mænd med undtagelse af stadshauptmanden var enige med
magistraten i, at det bedste sted, til at henlægge «byens grus,
urensligbed og uhumskhed» paa, var Lille Lungegaardsvand, medens
stadshauptmanden mente, at der paa torvet kunde indrettes en
bro og bolværk, hvorhen gruset kunde føres, medens urensligheden
kunde kastes i sjøen.
Paa Lille Lungegaardsvandets bund ligger der mudder, som
er adskillige meter mægtigt, hvilket er rimeligt nok, da vandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
