Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE KIRKER.
45»
en innan frå syördyrom); Haakon Sverressøn, død 1ste januar
1204; Haakon Galin, død i slutningen af december 1214 eller i
begyndelsen af januar 1215; Knut jarl, død 1261; Haakon
Haakonssøn, død 15de december 1263, begravet 22de marts 1264
i koret; dronning Margrete, død 1283, og hendes datter Margrete,
død 1290; vel ogsaa Erik Magnussøn, død 13de juli 1299.
Færøernes, biskop Erlend, død 1308, og biskop Finboge
Nielssøn, død 15de mai 1474, begravedes i kirken.
I et brev af ca. 1308 beder biskop Arne sin broder Audflnn,
som da var udenlands, at faa udvirket hos paven, at endel af
bispedømmets kirketiende kunde bruges til kirkens reparation, og
tillige at søge opspurgt en ung mand, som var kyndig i
tagtækning og som kjendte til, hvorledes skifer (petras termes) lægges og
brydes i fjeldet og om mulig kyndig i at male (ad picturam) og i
at gjøre glasvinduer (ad fenestras vitreas faciendas).
I et testamente af 6te august 1336 ønsker
gulathingslag-manden Eindride Simonssøn, at der i Kristkirken skal gjøres
Chri-stophori billede med farve og hans skjold under den stenbue,
hvor hr. Ivar ligger.
I 1399 tilstod Bonafacius IX alle de bodfærdige, der paa
St. Sunnivas dag og de to følgende dage fra den første til den
anden vesper besøgte Bergens kathedralkirke og Munkeliv
klosterkirke og bidrog til deres vedligeholdelse, den samme indulgens
og aflad, som var tilstaaet den berømte kirke St. Maria de
Portiuncula udenfor Assisi, der betragtedes som franciskanernes
moderkirke.
I islandske annaler under 1332 siges, at «kirkian» i Bergen
brændte.
I et latinsk vers siges, at «templum Bergense» brændte 1429.
I begge disse tilfælde maa der vel sigtes til kathedralkirken,
Kristkirken.
Efterat kongen Fredrik I var bleven gjort opmærksom paa, at
kirken og de øvrige bygnihger, der laa Kongsgaarden ganske nær,
i krigstilfælde kunde benyttes paa en meget farlig maade for
slottet, blev biskop Olav ved kongebrev af 28de oktober 1529
anmodet om at foretage undersøgelser om dette. Ifølge brev af
15de februar 1531 blev der i kirkens sakristi samme dag mellem
Eske Bilde og biskop Olav og flere geistlige sluttet en overens
komst, hvorved de afstod kirken og indvilgede i dens nedtagelse
mod at erholde Munkeliv isteden. Derefter opfordredes almuen
i Sogn og Søndfjord, i Haus, Sund, Hammer, Lindaas, Manger
og Evenvik til at indfinde sig i Bergen for at deltage i kirkens
nedriveise. Eske Bilde beskikkede en mand ved navn Hans Prytz
til nedrivningen, og ban rev ned «med behændighed og ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
