Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆLDRE KIRKER.
45»
kirkja, var en spidsbuet stenkirke og opført af Magnus Lagabøter,
som lagde grunden til den 1275 i sin have (grasgarör). Den blev
først færdig og indviet under Haakon V i 1302 af erkebiskop
Jørund. Den laa nær den første gaard i byen, Brynjulvsgaarden,
nær sjøen i Dræggen.
Filip III af Frankrige vilde vise Magnus Lagabøter en
opmærksomhed og sendte til ham med erkebiskop Jon, der netop
kom fra kurien, en splint af Jesu tornekrone, indesluttet i et
krystalstykke, som en engel af sølv holdt med begge hænder.
Relikvien blev nedlagt i Kristkirken, og den 9de november 1274
blev den i procession ført til den ældre Apostelkirke, opført af
Haakon Haakonssøn. Senere blev den overført til den yngre
Apostelkirke, efterat denne var færdig. Her blev den bevaret i
en «basilika», der stod foran hovedalteret.
Grundvolden til kirken lagdes som berørt i 1275, og et
sagn beretter, at Magnus’ sønner, de senere konger Erik og Haakon,
bar de første stene dertil.
Pave Nicolaus IV skjænkede i 1291 en aflad for 1 aar og
40 dage for de bodfærdige, der besøgte kirken paa følgende tider:
Maria bebndelsesdag, hendes fødsel, renselse og himmelfart,
apost-lerne Petrus’ og Paulus’ fest og St. Olavs samt de efter disse
fester følgende 8 dage.
Ved pavebrev af 5te februar 1308 blev kirken ophøiet til
den første af de 4 kollegiatkirker blandt de 14 kongelige kapeller.
Kirkens provst med titelen magister capellarum fik ved pavebrev
ret til ved flere anledninger at bruge biskopskrud.
Kirken brændte 30te oktober 1413, men repareredes igjen.
Pifter en fortegnelse af 3dje juni 1523 var der følgende
klenodier i kirken: en guldkalk med paten med emaljeprydelser,
lidet trækors, beslaaet med guld og sølv, krumstav af forgyldt
sølv, en engel af sølv med en torn af Herrens tornekrone, en
monstrans af forgyldt sølv, et sølvkors, et lidet Mariabillede af
sølv og et Johannesbillede, ligeledes af sølv, 3 ciborier (gjemmer
for hostien), dels af forgyldt sølv, dels belagt med forgyldt sølv
og perlemor, 2 relikvieskrin, en relikviearm, en evangeliebog
med sølvbeslag, 2 lysestager af krystal, en mitra af hvid silke
med guldborder, et røgelsekar af sølv og kobber, kirkens signet
af sølv, et lidet salvekar af sølv, 16 forgyldte kobberspænder
og 7 sølvstene m. m.
Absalon Pederssøn siger: «Apostlene var udhugne udenpaa
kirken, og paa apostlenes dage og andre store høitider blev de
klædt i fløiel, damask, gyldenstykke og bliant og i de klæder
hængtes cymbala, som naar vinden blæste i de klæder, gav en
deilig lyd fra sig. Paa hvælvingen var der en sal, hvor
kongerne holdt herredag, og hvor ogsaa Jatmunds gilde var, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
