Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLOSTRE OG GILDER.
465
Det laa i høiden mellem Vaagen og Paddefjorden paa den aabne
plads, som endnu kaldes Klostret.
Konnesetr kloster var fra ca. 1150 til ca. 1484 kloster for
nonner af Cistercienserordenen, ogsaa kaldt Bernhardinerordenen.
Det laa ved sundet mellem Lille og Store Lungegaardsvand paa
det sted, som senere kaldtes Lungegaarden. Fra 1507 til 1528
holdt Antonsbrødrene til her.
Johannes den døbers augustinerkloster fra før 1198 for
barfodbrødre ved Jonskirken brændte ca. 1489. Klostret laa mellem
Strandgaten og Taarnsmuget i den i 1916 afbrændte del af byen.
Prædikebrødrene (ut til bræSra), dominikanerne, havde sit
kloster fra ca. 1230 til 1528 paa skraaningen af indsænkuingen
mellem Holmen (Bergenhus fæstning) og Sverresborg ved Buntelbo.
Klostret kaldtes tit til bræöra i modsætning til franciskanerne
ved Domkirken, der kaldtes inn til bræSra.
St. Olavs minoriterkloster tilhørte franciskanernes eller
tiggermunkenes orden (inn til bræöra i Vågsbotni) fra ca. 1270 til ca.
1534. Klostret laa paa den nuværende kathedralskoles tomt, og
den nuværende Domkirke var klostrets kirke. De kaldtes ogsaa
barfodbrødre (berfættrbrmör), men de kaldtes tildels ogsaa
augustinerne. Den danske benævnelse for franciskanermunkene var
graabrødre.
De kjendte norske klostre er: Nidarholm, Selje, Munkeliv for
benediktinermunke; Gimsø, Nonnesetr i Oslo og Bakke for
benediktinerinder ; Helgesetr, Jonsklostret i Bergen, Halsnø, Kastelle og
Utstein for augustinere ; Nidarholm for cluniacensere; Lyse, Hovedø,
Tautra og Munkby for cisterciensere; Nonnesetr i Bergen for
cister-cienserinder; Michaelskirken i Tønsberg, Olavsklostret sammesteds
og Dragsmark for præmonstratensere; Værne for johannittere;
klostre i Nidaros, Bergen, Stavanger, Tønsberg, Oslo, Marstrand
og Konghelle for franciskanere; klostre i Nidaros, Bergen, Oslo
og Hammer for dominikanere; Munkeliv og i nogle aar Hovedøen
i senere tid for birgittinere, og Nonnesetr i Bergen i senere tid for
Antonsmunke, hvilke rimeligvis ogsaa bar eiet St. Antons kloster
i Hammer. Sikre klostre af tvilsom orden er Rein og
Olavsklostret i Hammer.
Munkeklostre stiftedes i Norge, efter hvad den samtidige
Orderik Vitalis beretter, først under Sigurd Jorsalfarers regjering
1103—1130. Det var hans bror Øistein (ca. 1107—1110), som
stiftede Munkeliv (kfr. pag. 89).
Ellers kom munkeordenerne ind i Norge til forskjellig tid.
Benediktinerne paa Munkeliv kom først; 30—40 aar derefter
kom cistercienserne, og omtrent samtidig dermed stiftedes de
ældste augustinerklostre. Endnu senere synes det, at
præmon-stratenserne fik klostre her i landet, dog endnu i det 12te aar-
30 — Bergens by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
