Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
BEHGENS BY.
overklædningen hørte en spids hætte til at drage over hovedet,
caputium, hvoraf navnet kaputsinerne.
Kjødmad var kun de syge tilladt. Taushed indskjærpedes
med strenghed.
Dominikanernes to særegne privilegier var bogcensuren og
inkvisitionen. Med rædsom strenghed herskede de over
samvittighederne, og ved at kvæle ethvert reformationsforsøg i fødselen
støttede de katholicismen og pavestolen.
Klostret ude paa Holmen var et dominikanerkloster.
Birgittinerne eller Frelserens orden er stiftet af en svensk
sværmerske Birgitta eller Brita, datter af Uplands lagmand,
Birger Persson. Hun skal være født 1304 paa Finstad i Upland
og blev 1344 enke efter Ulf Gudmarsson (Hjorthufvud). Hun
havde flere gange havt aabenbarelser af Frelseren selv og faaet
befaling at stifte en munkeorden, for hvilken han selv meddelte
hende regelen i alle dens enkeltheder; han erklærede hende for
sin brud og paalagde hende adskillige valfarter til Spanien,
Neapel, Sicilien og endelig til det hellige land, hvor hun besøgte
de steder, som ved Kristus havde faaet betydning. Hun døde i
Rom 23de juli 1373. Imidlertid havde hun med held virket for
anlægget af et kloster. Pave Urban V tillod i 1369, at et kloster
for 60 nonner og 17 munke byggedes i Vadstena, samt
bekræftede tillige den af hende overrakte regel.
Abbedissen i Vadstena var alle ordensklostres foresatte, og
herfra sendtes brødre og søstre for at visitere og reformere de
øvrige.
Ordenens regel var grundet paa Birgittas aabenbarelser.
Hvert kloster skulde bestaa af 60 nonner, 4 diakoner {fratres
diaconi) og 8 lægbrødre, der tjente udvendig.
Det var ialt 72, tallet paa Jesu første disciple. Desuden
var der 13 præstemunke, der forestillede de tolv apostler og Paulus.
Det hele personale skulde altsaa være et billede af Kristi apostle
og disciple, alle afhængige af abbedissen, den hellige moders
repræsentant. Nonnerne var klostrets egentlige kjerne, munkene
var der alene som nødvendige for hines aandelige pleie og for at
varetage klostrets udvortes anliggender.
Som synligt tegn paa søstrenes forrang skulde disses plads
i kirken være ovenover brødrenes. Disse skulde atter modtage
alt af hine: mad, klæder, penge og andre personlige
fornødenheder.
Der gaves regler for selve klosterbygningerne, for at
fore-bygge samkvem mellem begge kjøn.
Hvert konvent havde sin egen have, indhegnet med en 3 alen
høi mur, «dog ei høiere», bemærker en samtidig forfatter, «end
at en rask munk nok kunde komme derover».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
