Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
BEHGENS BY.
med broderen Sigurd Jorsalfarer lægges Øistein disse ord i munden:
«Mikaelskirken lod jeg bygge paa Nordnes og der sætte Munkeliv».
Klostret med kirken synes saaledes at skyldes Øistein.
Et hoved, tilhørende et marmorbillede, kronet og med navnet
Øistein er fundet i klostret og er nu i Bergens museum.
Munkeliv klosters beliggenhed er sikker nok; den aabne
plads «Klostret» op for Holbergs ålmenning har navn efter dette
kloster. Paa høiden her mellem Vaagen og Puddefjorden har
klostrets vidtløftige bygninger ligget, hvad der og er paavist ved
gravninger.
Der er gjentagne gange truffet paa rester fra klostret, hugne
klæberstene, klokkemetal, skeletter.
Antikvar N. Nicolaysen har ladet foretage gravninger i klostret,
i 1860 med en større arbeidsstyrke. Kirkens grundmure, som
blev afdækket, laa omtrent udenfor det nuværende Gamlehjem
i Klostret og vestover mellem Munkebæksmuget og Nyveien.
I en af haverne laa fortsættelsen af den vestligste mur.
Murene var af almindelig graasten, samt udvendig i det hele
beklædt med meget lange kvadre af klæbersten og delvis af
glimmerskifer. Klæbersten, ofte af meget fin art, var brugt til
alle piller, halvsøiler, kapitæler og andre detaljer. Kirken havde
taarnet i vest; dørtrinet og indgangen var af klæbersten. Kirken
synes at have været enskibet.
Fra Klostret gaar endnu en smal gate, Munkebæksmuget,
ned til Puddefjorden. Holberg nævner Munkelivgate som navn
paa gaten i modsat retning fra Klostret til Muralmenningen, men
dette navn bruges ikke mere. Bryggen ved Strandgaten ved
Holbergs ålmenning (før Nyalmenningen) hed før Münkdbryggja
efter dette kloster og nævnes oftere.
Paa nordlige side af Munkebæksmuget laa endnu i
1870-aarene en stor have, der vel kan betragtes som rester af den
gamle klosterhave.
Navnet Münkalif betyder munkenes bolig.
Klostret var fra dets oprettelse til 1426 et
benediktinerkloster.
Om klostret allerede i kong Øisteins tid var i fuld
virksomhed, vides ikke. Det omtales i aaret 1135, da kong Harald
Gille lod hænge biskop Reinald fra Stavanger, da han ikke kunde
give underretning om, hvor kong Magnus’s skatte var forvarede;
hans lig blev da jordet i Michaelskirken. I januar 1146 udstedte
pave Eugenius III et værnebrev for dette kloster. Munkelivs abbed
dengang hed Orm.
Det ældste brev paa norsk angaaende Munkeliv er et
jordebytte med biskop Paal af Bergen, født 1156, død 1194, hvorved
munkene skjødede Herdia paa Nordhordland til Kristkirken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
