- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Første del (1916) /
476

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

476

BEHGENS BY.

110 gamle mark og 20 løber smør mod pant i jordegods i
Hardanger, et forgyldt kar og en guldring. Der kom fremdeles gaver
til Munkeliv.

I aarene før den store mandedød 1349 og i aarene efter
vides intet om Munkeliv.

I Bergen anstilledes processioner for at formilde himmelens
vrede. Der er en mærkelig standsning af alle efterretninger om
klostret i aarene 1349 og 1361, og denne taushed synes at
antyde, at pesten ikke har sparet munkene. Fra pestens dage er
der tre testamenter vedkommende Munkeliv. Disse testamenter
er udstedte 19de og 26de september 1349, saa pesten har vel
raset da i Bergen.

Mellem 1385 og 1405 under abbed Jon omtales intet kjøb
af nyt jordegods. Klostrets tilbagegang i velmagt begyndte med
den store mandedød.

Under vitalinernes overfald i Bergen er sandsynligvis
Munkeliv brændt; thi pave Bonifacius IX tilstod 16de januar
1399 alle de troende, der med sine bønner besøgte Bergens St.
Sunniva helligede domkirke og Munkeliv kloster af St. Benedikts
orden, samt understøttede disse kirkers bygning, samme aflad
som dem, der forrettede deres andagt ved kirken Portiuncula
udenfor Assisi.

Dette var, som berørt, franciskanernes berømte moderkirke,
og portiunculaafladen ansaaes for den virksomste af alle.

Bergens geistlighed og munke synes ikke ved egne midler
at have formaaet at gjenopbygge sine kirker, og derfor har paven
her grebet til det virksomste kjendte middel for at vække almen
bistand.

Munkeliv maatte nu sælge jordegods. Abbed Jon blev i 1406
biskop af Skaalholt og døde der 1413.

Efterat abbed Jon var bleven biskop i Skaalholt, lykkedes
det den svenske Birgittinerorden at fordrive benediktinerne fra
Munkeliv.

Munkeliv kloster var nu 300 aar gammelt. Klostrets endnu
bevarede brevbog viser, at jordegodset har været betydeligt, skjønt
de geistlige stiftelsers indtægter ikke var saa betydelige, som man
af deres store jordegods skulde formode.

Pave Innocentius VII udnævnte i 1406 til Jons eftermand
en præsteviet munk i St. Andreæ og Gregorii benediktinerkloster
i Rom. Denne mand, Stein Steinarssøn, var svensk.

Den bergenske klosterverden var efterhaanden bleven i høi
grad fortysket.

Ligesom den tyske handelskoloni paa Bryggen trak efter sig
skarer af tyske haandværkere, saaledes bragte den ogsaa tyske
munke. De raa og brutale hanseatiske pebersvende havde trang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-1/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free