Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
BEHGENS BY.
mangler og forebygge vor undergang er blevet meget lunken i
forhold til fordums tid. Der er daglige beviser for, at de fleste,
som i vore dage giver sig i kloster, ikke gjør det for at lægge
vind paa bodsøvelser som i gamle dage, men for at fraadse og
føie sig desto herligere i legemlig ro og, hvad værre er, leve
lidderlig under gudfrygtigheds maske. Vover deres foresatte at
revse dem endog paa den lempeligste maade, taber de straks
taalmodigheden, bestjæler og skader sit kloster, ja lægger vel
ogsaa stundom haand paa sine foresatte. Munkeliv idetmindste
er af disse grunde nu sin undergang nær» o.s.v.
Imidlertid var biskop Aslak Bolt bleven vundet for sagen.
I 1420 skrev han og hans kapitel til pave Martin, at «hele
folkets hu» stod til den nye orden, og at Munkeliv
benediktinerkloster, i hvilket der nu ikke fandtes en munk tilbage foruden
abbeden, var næsten øde, hvorfor kongen, rigsraadet og den
menige almue alle ønsker benediktinerkonventet afskaffet og
klostret overladt birgittinerne. Biskopen med kapitlet og abbeden
var villige til at overlade Munkeliv til birgittinerne fra Maribo.
Fra dette kloster skulde den nye stiftelse i Bergen udgaa, den
skulde være en «datter af Maribo».
Abbed Stein bragte disse breve ned til kong Erik. Kong Erik
henvendte sig selv til paven med en forestilling af samme
indhold som biskoperne og lod abbed Stein tage den med sig til
paven 1421. Endog keiser Sigismund, kong Eriks sødskendebarn,
ledsagede andragendet med en i svulstige udtryk affattet
anbefaling. Paven bemyndigede vel biskop Aslak til at foretage den
ønskede reform, men betinget; han forlangte, at der først skulde
anstilles undersøgelser, om det var umuligt, at Munkeliv kunde
bestaa som benediktinerkloster.
Da abbeden kom hjem til Bergen, og indholdet af det
pavelige brev blev bekjendt i byen og egnen, vakte det stor uvilje.
Alle de ældre munkeordener hadede birgittinerne. Deres had var
vistnok nærmest at betragte som brødnid. De har sandsynligvis
med grund frygtet for, at den nye forroste orden vilde trække
almenhedens tillid til sig paa deres egen bekostning, saa deres
egne indkomster skulde formindskes. Abbeden af Lyse, Thorkel,
og alle munkene der, dominikanernes prior, Johannes, og
franciskanernes guardian Gerlak Gruter, begge med sine konventer,
forenede sig og udstedte en erklæring om, at Munkelivs
bygninger var i den bedste stand, at klostrets indtægter var fuldt
tilstrækkelige, og at foruden abbeden dog otte munke endnu
«som oftest» opholdt sig der. Men abbed Stein gjorde sig
rigtignok al umage for at ødelægge klostret.
Om dette brev naaede frem til paven, vides ikke. Men
reformens gjennemførelse stødte endnu paa hindringer. Den pave-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
