Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
BEHGENS BY.
Mariæ ordinis Sancti Bernhardi, Nunnusetr, var et nonnekloster af
Cistercienserordenen. Klostret laa søndenfor Vaagsbotn, øst for
det smale sund, som forbinder Store og Lille Lungegaardsvand
(Alrekstaftsvågr), hvor siden Lungegaarden kom til at ligge.
Stifteren og stiftelsestiden kjendes ikke. Nonnesetr nævnes vel 1135
i sagaerne i anledning af Harald Gilles kamp med Magnus
Blinde; men det vil vistnok sige stedet, hvor klostret senere laa;
thi Cistercienserordenen var ikke kjendt i Norge, før biskop
Sigurd i 1146 havde været i England. Sandsynlig er det stiftet
ca. 1150, maaske af biskop Sigurd af Bergen, der stiftede
Lyse-Moster. Det nævnes 1181 ved beretningen om Jon Kutizas
overfald (kfr. pag. 109). Det stod under vedkommende biskops
overopsyn som alle nonneklostre i Norge.
Magnus Lagabøter, der i høi grad yndede klostret, overlod
sin søn Olav, født 1262, men død ung, i pleie hos nonnerne i
Nonnesetr. I sit testamente af 1ste februar 1277 gav kong
Magnus klostret 40 mark sterling, foruden jordegods af 70
løbers aarlig skyld af sin morsarv.
Klostret havde en vidtløftig proces med Lysekloster om
laksefisket i Oselven; den blev paadømt af biskop Audfinn i
1328 til Nonnesetrs og Ospræstens fordel.
Hvor mange nonner der var i Nonnesetr kloster, vides ikke
sikkert. Ved et abbedissevalg i Nonnesetr 1320 stemte 17
nonner paa en søster, 16 paa en anden og 1 paa en tredje, medens
1 nonne undlod at stemme. Tilsammen var der altsaa ca. 35
nonner. Om dette tal siden er forøget eller formindsket, kan
ikke siges. Sandsynligvis har det hele antal egentlige
klosterfolk (indviede munke og nonner) i Bergen ikke været større end
100, men hertil kommer et betydeligt antal dels af tjenestefolk,
dels saakaldte «proventfolk», personer, der uden at aflægge
or-densløfte nød forsørgelse der for en forud erlagt betaling.
I tyske testamenter nævnes klostret 52 gange og var
aabenbart en af de geistlige stiftelser, som stod i høiest gunst hos
hanseaterne.
Om klostret ved man lidet; man kjender navnene paa de i
1320 og 1326 valgte abbedisser.
Under stormannadauden i 1349 gik der processioner til dette
og andre klostre.
1 sidste halvdel af 15de aarh. blev nonnerne af rigets raad
udjagede af klostret paa grund af løsagtighed og ondt levnet.
Naar disse nonner blev udjagede, er ikke bekjendt. Gaver til
Nonnesetr af tyskerne kjendes endnu fra aarene 1475 og 1476,
og da maa altsaa endnu søstrene have været i besiddelse af
klostret. Klostrets gods er da formodentlig overgivet til
Munkelivs birgittinere, ialfald oplyser et brev af 16de juni 1484, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
