Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
BEHGENS BY.
I andet bind af «Urda» (1842), der udgaves af Bergens
museum, omtaler Sagen, at Dahl sommeren 1839 undersøgte de
to mærkværdigste levninger af Kongsgaarden.
Han gav en tegning af Valkendorfs taarn
(Rosenkrands-taarnet) og den gamle gildehal (Haakonshallen).
Dahl udtaler i «Urda» ønske om, at denne bygning blev
istandsat og givet en værdigere bestemmelse.
En del af nederste stokværk i Haakonshallen indrettedes
i 1840 til gudstjeneste for slaverne.
Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring, stiftet
16de december 1844, anmodede armédepartementet om, at brugen
af hallen som kornmagasin maatte ophøre.
I 1861 anmodede foreningen atter armédepartementet om,
at kongehallen ikke skulde benyttes som kornmagasin, men det
førte ikke til noget.
1 1867 indsendte foreningen et andragende om bevilgning
af 2 500 spd. til nyt tag paa bygningen, og storthinget 1868—69
bevilgede beløbet. Det viste sig, at det øverste stokværks vægge
ikke kunde bære nyt tag, før murene for endel blev nedtagne og
atter opførte. Arkitekt C. Christie udarbeidede planer og
tegninger til bygningens restauration i forbindelse med overslag over
dens kostende.
Det var Vestmannalaget i Bergen, som tog op tanken om
Haakonshallens restauration. Det nedsatte i 1870 en komité,
som indsamlede 20 000 kr.
Den bergenske filialafdeling af Foreningen til norske
fortidsmindesmærkers bevaring, oprettet 5te juli 1871, aabnede en
subskription.
Ved kgl. resi. af 19de april 1872 blev det tilladt foreningen
for fortidsminder at foretage de til restaurationen fornødne
arbeider i overensstemmelse med de af arkitekt Christie udarbeidede
planer og tegninger. Arbeidet begyndte 16de februar 1880 under
arkitekt Blix’s ledelse, og det sluttede 19de august 1882; det,
som var bevaret af hallen, var restaureret, men de dele af
bygningen, som var forsvundne, skulde erstattes.
I 1883 og 1884 bevilgedes statstilskud af tilsammen 40 000 kr.
Desuden bevilgede Bergens sparebank 20 000 kr. Ved kgl. resi.
af 6te december 1884 blev restaurationsarbeiderne henlagte under
kirkedepartementet, og komitéen i Bergen nedlagde sit arbeide.
Restaurationsarbeidet fortsattes igjen i 1886 ledet af arkitekt
Fischer i det hele efter Christies plan, og det afsluttedes i 1895.
Restaurationen har ialt kostet 241 339 kr. Deraf var indkommet
ved Vestmannalagets indsamlingskomité, Foreningen til norske
fortidsmindesmærkers bevaring og andre private bidrag 48 000 kr.,
skjænket af Bergens sparebank 33 500 kr., af Bergens samlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
