Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
BEHGENS BY.
Det hanseatiske museum blev stiftet 1872, grundlagt af
kjøbmand J. W. Olsen, født 1829, død 1898. Det er ikke et
museum i ordets almindelige betydning, men et hanseatisk hus
paa Bryggen med sin gamle indredning, der giver et billede fra
livet, som det artede sig i aarhundreder i den tyske koloni.
J. W. Olsen erhvervede sig den søndre handelsstile i
Finne-gaarden, hjørnehuset til Torvet, og det lykkedes ham at bevare
bygningen som en historisk overlevering og bringe rummene
tilbage til sit oprindelige udseende.
I det første tiaar blev rummene i Finnegaardens 2den etage
indredet: ytrestuen, kontoret og indrestuen. Senere tilføiedes
de øvrige rum i 3dje etage, de saakaldte kiever eller soverum.
Det første værelse, ytrestuen, var bestemt for drengene om
sommeren i nordlandsstevnen. Her spiste de middagsmaden, som
blev baaret ned fra gaardens fælles ildhus. Ytrestuen tjente
ogsaa som forværelse, hvor nordlændingerne samledes eller
ventede paa tur, naar de skulde have foretræde hos kjøbmanden.
I ytrestuen opbevaredes redskaber og værktøi, som hørte til
huset: veieskaaler, lodder, vegtbjelker, brandredskaber, tranlamper
og nøglerne til lagerrum og boder. Hver gjenstand havde sin
bestemte plads. Til ytrestuens udstyr hørte ogsaa kongetorskene,
stokfisken med ophøiet skalle, som blev hængt op under taget
i ytrestuerne, som repræsentant for Bryggens fornemste
handelsvare.
Fra ytrestuen kommer man ind i stuen eller kontoret,
hovedværelset i et hanseatisk handelshus, hvor handelen blev
afgjort. Der er høiryggede gyldenlæders stole langs væggene,
medens ytrestuen har enklere bohave med træbænke og kister.
Oldenborgernes portræter og billeder af tyske kjøbmænd og deres
handelsskibe dækker væggene, og borte i et hjørne ved vinduerne
er et indbygget kontor, et glasskab, hvor chefen havde sin pult
og sine bøger.
Der er i museet udlagt bøger med tal, som viser gevinst og
tab. Alle begynder de «In Nahmen Jesu, Amen», eller med en
from bøn om lykke og held.
Vinduerne i det indbyggede kontor var som regel lukkede,
men naar alle nordlændingerne kom i stuen for at sælge og kjøbe,
aabnede kjøbmanden vinduet.
Paa den anden side af det indbyggede kontor var der store
skabe fra gulv til tag; skabene deltes i regelen i to halvdele, det
ene rum var for brændevinsbeholdningen, hvoraf baade nordfarere
og drengene fik sin skjænk; i det andet var en hemmelig trappe
til kjøbmandens soverum, det officielle soverum. Men
kjøbmæn-dene havde ogsaa et privatere sengested bag kontoret i den
mørke indrestue, hvor spiskammeret var. Sengen kaldtes «vinter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
