Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
BEHGENS BY.
Selve scenen ligger under den store opbygning i bygningens
midte. Scenehøiden er fra underscenens gulv og op til tagstolene
ca. 26.0 m.
Forscenens bredde og dybde er 18 0 X 9 0 m.
1 kjælderen Andes rum for varme- og ventilationsanlægget
samt akkumulatorrum og motorrum for lysanlægget.
Videre er i teatret vagtmesterbolig, magasiner, kjedelrum
med kulrum samt smedeværksted, skuespillergarderober og mange
rum til forskjelligt brug.
Byggegrunden var meget jevn, og ingen ekstraordinær
fundamentering var nødvendig.
Grund- og sokkelmurene er gneis. Sokkelmurene er udvendig
forblændet med sokkellist og gesims av finhuggen granit samt
raakvadre af gneis. Gneisen er hentet fra Vaksdal, medens
graniten er kommet fra Midthordland.
Lister, baand og gesimser er af granit, ornamenter og figurer
af klæbersten, resten er muret.
Mnrfiaderne er pudsede.
Hovedgesimsens sterkt udspringende dele er konstrueret af
jern og beton.
Træ er kun kommet til anvendelse ved scenens, prøvesalens,
maler- og snedkerværkstedets samt orkestrets gulve.
Bygningen kostede 653 473 kr.
Konsul Conrad Mohr har skjænket Bergen to statuer, en af
Bjørnson, modelleret af Vigeland, og en af Grieg, modelleret af
Vik. Bjønsons statue tænkes anbragt paa vestsiden af teatret.
Griegs statue tænkes opsat i Byparkens østre del.
Bergens teaterforening, som er den nationale scenes
egentlige eier, hadde i 1878 ca. 415 medlemmer, i 1914 ca. 180.
Foreningens og den nationale scenes anliggender varetages af et
fælles styre og repræsentantskab.
Den nationale scenes pensionsfond, oprettet i 1876, var i 1914
stort 214 992 kr.
Bergens nationale scene har havt den vanskjæbne eller
fortjeneste, at mange af dets bedste kræfter er kommet til teatre i
Kristiania.
Forskjellige offentlige og halvt offentlige
bygninger.
Byens arkiv Og stiftsarkivet. Byens arkiv opbevaredes,
før Raadhuset toges i brug, i Graabrødreklostret, der laa hvor nu
Kathedralskolen ligger. I 1568 kom det til Raadhuset. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
